Spirit – En fri sjæl anmeldelse: Heste-efterfølger når ikke i gallop

Spirit – En fri sjæl anmeldelse: En efterfølger fra svundne tider

Først var jeg lidt forvirret.

Er der virkelig nogen, der har sukket efter en efterfølger til den nu 19 år gamle Spirit – Hingsten fra Cimarron.

I 2002 var det mest unikke ved den film, de naturalistiske heste med indre monologer og manglen på fjollede sidekarakterer.

I 2021 er det mest unikke ved filmen, at den hører til den allersidste bølge af 2d-animerede film, og faktisk var den sidste af slagsen fra Dreamworks.

Men mit indtryk er ikke, at Spirit har været på repeat på generationer af børns fjernsyn lige siden.

Så hvorfor i alverden bruge navnet til at lave en løst relateret efterfølger, om en vild pige i 1800-tallets USA, der bliver venner med en lige så vild hest, som hun døber Spirit.

Men åbenbart har Spirit levet videre i form af en computeranimeret serie på Netflix. Spirit – En fri sjæl er en slags efterfølger til/genfortælling af den serie.

Så langt så godt.

Men forvirringen stopper desværre ikke helt her. For Spirit – En fri sjæl er en sær størrelse.

Først og fremmest gør den ikke et specielt godt førstehåndsindtryk.

Animationen er af TV-kvalitet, og ligner slet ikke noget vi er vant til at se på det store lærred fra et stort produktionsselskab som Dreamworks.

Karaktererne er af den storøjede generiske slags, animationen er stiv og flere af overfladeteksturerne ligner mest af alt noget fra et Playstation 2 spil.

Det skyldes nok, at Dreamworks har sendt animationsarbejdet ud til britiske Jellyfish Pictures, der laver computeranimation gennem et netværk af animatorer spredt over hele verden.

Spirit – En fri sjæl har nok været både billigere og hurtigere at lave end de fleste store animationsfilm.

Det kan man både se og mærke.

Det er synd. For selvom Spirit – En fri sjæl nok er et lidt kynisk projekt, så har filmen faktisk noget hjerte.

Karaktererne er velskrevne, og filmens centrale drama – om pigen Lucky, der har mistet sin mor og skal forsøge at finde sig til rette hos sin far – er overraskende velfungerende.

Langt hen af vejen fungerer den faktisk. 

Luckys forsigtige tilnærmelser til den vilde Spirit er både sjove og søde, og de to veninder hun får samlet op gennem filmen, er også charmerende karakterer.

Til sidst forfalder det hele dog til en lidt sløset omgang hurlumhej med en flok ligegyldige skurke, men Spirit – En fri sjæl har faktisk mere at byde på end overfladen afslører.

Men det er altså virkelig en grim overflade.

Spirit – En fri sjæl prøver sit bedste med en hjertevarmende historie, men et skrabet og dovent udtryk holder den desværre tilbage.

3 af 6 stjerner filmanmeldelse
Facebook kommentarer
Facebook kommentarer