Smølferne: Filmen anmeldelse: Middelsmølf
Hvis Smølferne: Filmen var en smølf, ville den nok hedde Middelsmølf.
For selvom den ikke er decideret god, så er den aldrig for alvor anstødeligt dårlig.
Og lad mig være helt ærlig: nogle gange er den slags børnefilm rigelig grund til at tage i biografen.
Jeg hyggede mig f.eks. gevaldigt med min datter i biografen til Smølferne: Filmen, på trods af, at det noget usammenhængende eventyr om de små blå væsner, var ved at fordampe fra vores begges hjernebark, allerede inden, vi havde åbnet døren ud af biografen.
Med andre ord, hvis du har et barnebarn, et barn, en nevø eller niece eller lignende og allerede har set Elio, Lilo & Stitch, Lotte & Totte: Min første ven, Sådan træner du din drage eller hvad biograferne ellers byder på af bedre film inden for målgruppen, så skal du ikke være angst for Smølferne: Filmen.
Jeps, måske du kommer til at krummer tæer, når det første (og slet ikke sidste) Rihanna (der også producerer filmen, og spiller Smølfine)-nummer indleder filmen med synet af synkrondansende smølfer.
Og den lidt stive animation kommer næppe heller til at imponere i uhørt grad.
Til gengæld kan du så bruge tiden på at undres over filmens noget umotiverede blanding af computeranimation og virkelige optagelser eller lidt halvhjertede musical-elementer.
Det forvirrede og ekstremt episodiske plot bliver du næppe heller grebet af.
Til gengæld har filmen et fint tegneserie-stiliseret udtryk, og en tone, der gør det klart, at filmen heller ikke selv ved, hvorfor den dog skulle tage smølferne alvorligt (jeg har heller ikke noget godt svar).
Du kan også sætte pris på de danske stemmepræstationer og dubbing-instruktionen, der løfter de noget underkarakteriserede blå hovedpersoner.
Og så holder filmen et fint tempo på sine cirka 90 minutter med en ny joke eller et nyt påfund lige om hjørnet.
Nej, den er ikke for alvor god eller mindeværdig, men det er til gengæld biografernes aircondition og kvalitetstid med et barn, som kan blive revet væk fra streamingtjenesterne til det sted, hvor man skal se film.
Så kan I jo altid bagefter snakke om, at det var en hyggelig tur i biografen.
Men at I skal se en lidt bedre film næste gang.
Smølferne: Filmen er nok cirka lige så god, som du forestiller dig, men den er en fin undskyldning for en sommerudflugt til de danske biografer.
