Fårbrydelsen anmeldelse: Får får død?
Det lyder umiddelbart lidt overraskende at megatalentet Craig Mazin pludselig leverer manuskriptet til en finurlig familiefilm om en flok får, der kaster sig ud i at opklare det mulige mord på deres egen hyrde.
Du ved nok, Craig Mazin, ham der for alvor satte sit navn fast ved at være hovedmanden bag den dunkle Chernobyl og siden kastede sig ud i at filmatisere den mindst lige så dunkle spilserie The Last of Us.
Hvordan ender han pludselig med at stå bag en Paddington-lignende omgang familiehygge?
Så er det måske mere forståeligt at finde Kyle Balda, der har været animator på blandt andet Toy Story 2 og Monsters Inc. i instruktørstolen på den udtryksfulde film, der gør rig brug af animation til sine uldne hovedpersoner.
Fårbrydelsen kunne altså uden at lave kaldes en film fra ‘folkene der bragte dig Chernobyl og Toy Story 2’.
Det forklarer måske til dels, at den hyggelige whodunnit viser sig at være en overordentligt eksistentiel omgang, der mest af alt er interesseret i at tage favntag med døden.
For der bliver ikke lagt fingre imellem, når de ellers så muntre får må se livets vilkår i øjnene efter deres overordentligt rare hyrde – spillet af en veloplagt Hugh Jackman – må lade livet under mystiske (men mindre brutale end i det tyske bogforlæg) omstændigheder.
Det giver også mere (lamme)-kød på benene til en film, der ellers nemt kunne være endt som endnu en forglemmelig familiefilm.
I stedet lægger forbrydelsen sig fint i tråd med nogle af genrens bedste, som de to Babe-film og selvfølgelig Paddington 1 og 2, som filmen også både i humor og Wes Anderson-light udtryk komfortabelt lægger sig i slipstrømmen af.
Samtidig gemmer filmen også på et fængende mordmysterie, der nok er lige kompliceret nok for de mindste, men til gengæld har nok saft og kraft til at voksne vil blive oprigtigt underholdt.
Imens kan alle aldre hygge med de mindeværdige karakterer – både menneske og får – der kun sjældent forfalder til den slags billige jokes, som moderne familiefilm desværre for ofte bruger som brændstof.
Humoren når dog ikke helt Paddingtonske-højder, og selvom det er beundringsværdigt at filmen tager sig tid til at fortælle sin historie, så er den måske også lige spinkel nok til helt at bære de to timer filmen varer.
Men så må man som publikum også lige huske på, at Craig Mazin og Kyle Balda faktisk har en del andre film bag sig.
Fårbrydelsen er derfor også fra ‘folkene der bragte dig Tømmermænd i Thailand, Scary Movie 4 og Minions’.
Set fra den vinkel er Fårbrydelsen et regulært mirakel.
Som med så meget – både mordmysteriet i filmens kerne og hvordan både får og mennesker ser på døden – så er det hele et spørgsmål om perspektiv.
Fårbrydelsen er den sjældne type familiefilm, der både er hyggelig underholdning og har mere end bare letkøbte jokes at byde på.
