A Quiet Place 2 anmeldelse: Spielberg imitator

Ok. Det er tid til at dæmpe forventningerne.

John Krasinski overraskede de fleste med sit gennembrud som instruktør A Quiet Place. En fantastisk effektiv blockbuster spændingsfilm med suveræne set-pieces og imponerende følelsesmæssig slagkraft.

Det føltes som om, Krasinski måske var arvtageren til Spielberg.

A Quiet Place 2 viser, at det er han ikke.

Han er til gengæld en solid Spielberg-imitator.

Hvor A Quiet Place var en overraskelse, er A Quiet Place 2 en gentagelse. Krasinskis efterfølger har alle de samme Spielbergske-puslespilsbrikker.

Karakterdrevet drama i en lille familie under pres, verdensopbygning i hovedsageligt visuel form og først og fremmest præcise spændingssekvenser fortalt gennem dragende brug af billede og lyd.

Som i første film er sidste del den bedste. Krasinski får stadig pulsen op og måse ud på kanten af biografsæder med scene efter scene, hvor den mindste lyd kan være fatal.

Krasinski kan sin Jaws, Jurassic Park og i en intens åbningssekvens War of the Worlds.

Det er stadig underholdende, men som alle andre dele af filmen, er kniven blevet sløvere siden A Quiet Place.

Karaktermotivationerne er ikke altid lige overbevisende, og der træder en træghed ind i lidt for mange scener, hvor børn skal reddes.

Det samme gælder for det centrale plot, der er en direkte overbygning på den første film. De resterende medlemmer af den lille familie skal overleve, og måske finde en måde at stoppe de hærgende monstre på.

Skuespillet er stadig solidt, særligt fra Emily Blunt og den nye faderfigur i skikkelse af en skægget Cillian Murphy.

Men karaktererne har ikke så meget at lave, andet end at finde undskyldninger for igen at begive sig ud til de altid lyttende bæster.

Det er også et problem, at familien deles op i størstedelen af filmen. Krydsklipningen mellem spændingscener forskellige steder, er ikke nær så effektiv som den første films mere klaustrofobiske sekvenser.

Postapokalyptikken som metafor for at være forælder i en hård verden, stod også klarere i den første film. Igen skal forældre ofre alt for deres børn, og igen skal de forstå, at børnene også skal lære at stå på egne ben.

Den følelsesmæssige slagkraft er dæmpet.

Men heldigvis byder A Quiet Place 2 stadig på den Spielbergske-suspense.

Ja, vel er det sådan set Velociraptor-scenen i køkkenet fra Jurassic Park, som Krasinski genskaber igen og igen.

Men der findes altså langt værre scener at genskaber. Og både hvad angår visuel historiefortælling og brug af lyd, står A Quiet Place 2 skarpt.

Den skal nok få dig til at holde vejret en gang eller to.

Nogle gange er en imitator rigeligt underholdende.

A Quiet Place 2 rykker stadig måse ud til kanten af biografsæder, selvom den ikke når helt samme højder som den første film.