Call Jane anmeldelse: En let film om abort

Kan man lave en let og luftig film, der handler om abort?

Inden Call Jane havde jeg nok tvivlet på det, men instruktør Phyllis Nagy lykkes faktisk med den mission.

For Call Jane er let. En kulørt og altid underholdende omgang feel-good med en charmerende Elizabeth Banks i hovedrollen, og det er den endda uden at underminere eller behandle sit alvorlige emne for let.

Faktisk føles det ofte forfriskende, at Call Jane fylder sin spilletid med håb og elskelige karakterer, mens den ubesværet placerer abort det helt rigtige sted — nemlig som de gravide kvinders frie beslutning.

Call Jane dramatiserer historien om virkelighedens ‘Jane Collective’, der forsøgte at levere sikre aborter til kvinder, i en tid hvor abort var ulovligt i det meste af USA.

Og den gør det helt uden at ende som den slags grå lidelsesporno, film om ulovlig abort hurtigt kan blive.

Det betyder ikke, at den viger uden om hverken den fysiske eller følelsesmæssige smerte abort kan bære med sig.

En af filmens bedste scener er en realistisk og dybt ubekvem abort, der gør det helt klart, at netop forholdene og sikkerheden omkring en abort er afgørende — og selvfølgelig den grundlæggende rettighed til få indgrebet foretaget.

Et spørgsmål der stadig er uhyrligt relevant i alt for store dele af verden.

Imens finder Call Jane også plads til karismatiske Sigourney Weaver, der med skuespilkræfter alene stjæler lærredet som foreningens no-nonsense leder.

Men Banks er som nævnt også fremragende i hovedrollen, som en klassisk americana-hustru fra et konservativt hjem, der støt og roligt bliver del af den aktivistiske abortgruppe.

Det er til gengæld godt, at Banks og Weaver kan hive deres karakterer hjem på skuespillet, for Call Jane glemmer ofte at tildele sine karakterer nok personlighed.

Det er særligt et problem med hovedpersonen Joy, hvis rejse fra hjemmegående husmor til afgørende skikkelse i Jane-kollektivet aldrig føles helt troværdig.

Filmen glemmer simpelthen at fortælle, hvorfor hun gør som hun gør.

Her kunne Call Jane godt have brugt mere tyngde og mindre lethed.

Og spilletiden er også lige lang nok til det noget spinkle plot.

Til gengæld kan man så nyde det fint iscenesatte tidsbillede og de varme billeder leveret af fotograf Greta Zozula.

Og selvfølgelig muligheden for at opleve en let film om noget så tungt som abort.

Call Jane er noget så sjældent som en livsbekræftende film om abort, der vinder med charme hvad den mangler i tyngde.