Julemandens datter 3 – Den magiske tidsmaskine anmeldelse: Julemandens datter 3 er munter, men den svageste i serien

Julemandens datter 3 – Den magiske tidsmaskine anmeldelse: Et dyk i kvalitet

I min anmeldelse af Julemandens datter 2 skrev jeg, at jeg var klar til en tredje omgang.

Det har jeg sådan set ikke fortrudt. Ikke helt i hvert fald.

For denne tredje rundtur i det Harry Potter-inspirerede danske juleunivers er en mildt underholdende film med veloplagte skuespillere og god stemning.

Men den er altså ikke helt så god som de foregående.

Julemandens datter-serien slækker i sin tredje episode på den fremragende finurlige humor og de fantasifulde påfund fra de tidligere film til fordel for lidt for meget lokumshumor og en noget langsomt fortalt historie.

Manuskriptet af Lars Therkildsen — der denne gang er på egen hånd uden Uffe Rørbæk Madsen — er en tidsrejsefortælling med det mål at kurere Ulf Pilgaards julemandsrektor for sin pludselige julelede.

Det ender med at blive lidt af en sidefortælling, der som sædvanligt fører til Viborg — takket være Viborg kommunes rolle i produktionen — denne gang i en noget anakronistisk udgave af 1800-tallet.

Det betyder også, at filmen efterlader størstedelen af sine elskelige karakterer — hovedpersonen Lucias familie og medarbejderne på julemandsskolen — tilbage på skolen i størstedelen af sin spilletid.

I stedet introduceres en række nye karakterer uden helt samme gennemslagskraft.

Den største positive undtagelse er Thomas Bo Larsens skurk, der som en fjollet hustler af karat er filmens absolutte højdepunkt.

Men historien træder vande for længe og føles næsten klaustrofobisk bundet af sit budget, når den i sit midterstykke tilsyneladende kun finder sted i ganske få rum.

Cecilia Loffredo overtager fint rollen fra Ella Testa Kusk — selvom hun er savnet — men filmen lægger an til at fortælle om Lucias teenageproblemer, inden den hurtigt glemmer det igen.

Til gengæld kan man stadig glæde sig over den vellykkede scenografi og belysning, der både er stemningsfuld og som altid behændigt undgår en overdosis af juleikonografi.

Julemandens datter 3 er ikke et dårligt bud på julehygge for familien i biografen.

Men i sammenligning med sine forgængere, så er den desværre et dyk i kvalitet.

Julemandens datter 3 har mange fine elementer, men kan ikke helt leve op til sine forgængere.

3 af 6 stjerner filmanmeldelse