Buster Oregon Mortensen anmeldelse: Hvorfor er Buster tilbage?

Buster Oregon Mortensen er **sød, ufarlig og helt igennem gennemsnitlig.

Det er der jo sådan set i sig selv ikke noget galt med. Instruktør Martin Miehe-Renard har placeret Buster Oregon Mortensen det varme og lidt kedelige sted, hvor hverken de fleste børn eller voksne vil have alt for meget at indvende.

Manfred Weber Cortzen er et fint og charmerende valg i titelrollen, og de andre børneskuespillere klarer det også fint, selvom manuskriptet sadler dem med lige lovlig stiv ‘finurlige børn’-dialog.

Henning Jensen fungerer også fint som Busters magi-mentor Hr. Larsen, mens din mening om Magnus Millang er ret afgørende for din oplevelse med hans præstation som Busters far.

Selv Joey Moes titelsang er glat og ufarlig på en måde, som det er meget svært at blive stødt af. Også selvom filmen spiller den alt for mange gange.

Men, men, men.

Er der virkelig brug for en genfilmatisering af Bjarne Reuters klassiske bog?

Bille August lavede allerede i 1983 den første filmatisering, og selvom den måske ikke er perfekt som filmatisering, så står den stadig langt stærkere end denne nye variant.

Skal Buster Oregon Mortensen ramme en ny generation?

Jeg tror ærligt ikke at dansevideoer fra YouTube, eller brug af mobiltelefoner er specielt afgørende for at moderne børn kan sætte pris på Busters historie.

Jeg tror heller ikke det gør filmen mere interessant, at historiens mere kantede og virkelige dele drysses med en ordentlig portion sukret magi.

I den nye film er Busters hverdag ikke andet end magi, mens han i den gamle selv fyldte den ofte barske virkelighed med sin egen magi.

Det hele bliver for sødt, for ufarligt og i sidste ende for kedeligt.

Den nye generations ‘Bustere’ har brug for noget med mere personlighed fra dansk børnefilm.

Buster Oregon Mortensen ville simpelthen have kedet sig i biografen.

Den nye Buster er harmløs, sød og middelmådig, men den burde altså være meget mere end det.