Better Man anmeldelse: Overraskende abe

Nogle gange, bliver man bare overrasket.

Og en af årets helt store overraskelser — af den positive slags — må være Robbie Williams biografien Better Man.

For jeg havde aldrig troet, at en film om den tidligere Take That-bad boy ville ende som årets mest imponerende effektfilm.

Men sådan er det blevet.

For som du nok har hørt, så caster Better Man en computeranimeret chimpanse — spillet via performance capture af Jonno Davies — i rollen som Williams.

Den beslutning har mange gevinster for Better Man, men først og fremmest har det forvandlet en relativt forudsigelig biografisk film til en imponerende filmisk bedrift.

For effekterne — som Weta er hovedkræfterne bag — er så imponerende integreret i filmens stil og fortælling, at jeg blev helt benovet.

Hver eneste sekvens med den digitale abe og hans samspil med virkelige skuespillere er svimlende godt gennemført.

Alt fra stort opsatte musicalnumre med præcis koreograferet dans (Williams fans skal nok blive glade) til komplekse interaktioner som kys er knivskarpt leveret.

Det vækker minder om filmhistoriske effekt-bedrifter som Who Framed Roger Rabbit?

Effekterne er så gode, at det lykkes at gøre dem usynlige på trods af den umiddelbare latterlighed i at fremstille en popstjerne som en abe i en over to timer lang film.

Karakteren Robbie Williams bliver ikke hverken en joke, et skuestykke eller en karikatur, men en fascinerende karakter.

Imens leverer Jonno Davies (sammen med filmens animatorer) oprigtigt bevægende og nuanceret skuespil, som ender med at gøre valget af en chimpanse i rollen som Williams mindre distraherende, end hvis en imiterende skuespiller havde stået i centrum.

Meget af kreditten for Better Man skal også gå til instruktør Michael Gracey, der med Better Man tager et stort skridt op af stigen som instruktør efter The Greatest Showman.

Gracey skaber en stilfuld, velklippet film, hvor der tydeligt er tænkt over det visuelle udtryk i hver eneste sekvens, og hvor effekterne er tænkt ind som en faktor fra start til slut.

Det er den modsatte oplevelse af størstedelen af moderne superheltefilm, der ofte giver effektarbejdet for lidt tid og omtanke både før, under og efter produktionen på trods af effekters vigtighed for genren.

Der ligger et enormt arbejde bag Better Man, men det betaler sig. For det kreative valg i at forvandle Robbie Williams til en abe, fungerer også for sympatien, og giver en umiddelbar forståelse af, hvordan den både følsomme og egocentriske popstjerne ser sig selv.

Better Man har endda mere at byde på end de svimlende effekter.

Williams musik integreres vellykket og tilføres overraskende nye betydninger — som det også var tilfældet i Elton John-filmen-Rocket Man.

Og så er Better Man en overraskende mørk fortælling.

I modsætning til mange andre kunstnerportrætter har filmen held med at dykke ind i sin hovedpersons psyke, og den er usædvanligt dunkel af en biografisk film at være.

Stofmisbrug og røvhulsagtig opførsel er ikke bare en enkelt sekvens i Better Man, men mere normalen i præsentationen af Williams turbulente liv.

Den filmiske kraft gør det let at hænge på, men Better Man er på mange måder en lang nedtur, fra den unge Robbies drøm om at leve op til sin far til den selvdestruktive og hedonistiske voksne popstjerne.

Det hjælper også, at Williams selv får lov til at være fortæller.

Alligevel undgår Better Man ikke den biografiske films faldgruber.

Man mærker det episodiske, når Better Man skal hele vejen rundt om højde og lavpunkter i en karriere, der strækker sig over årtier.

Men det går egentlig an, når det bæres af Graceys dynamiske instruktion.

Værre er det med filmens finale, der får afviklet filmens mørke lidt for hurtigt og lidt for nemt til fordel for en noget fad omgang feel good.

Det kan godt være, at det føles godt, mens det står på, men det fremstår uærligt i forhold til resten af filmens overraskende alvor.

Alligevel hører Better Man til blandt de mest fascinerende biografiske film nogensinde.

Og den overgår 99% af andre effektdrevne film i filmisk kvalitet, selvom det er en film, hvor Robbie Williams spilles af en abe.

Robbie Williams-fans kommer til at græde af glæde, men alle andre kan godt glæde sig til ekstremt imponerende effekter og en usædvanligt fængende biografisk film.