The Last Duel anmeldelse: De forkerte hovedroller

Hvis The Last Duel har en smågenial scene – og det er jeg ikke helt sikker på den har – så er det titlens afgørende duel.

Ikke fordi Ridley Scotts efterhånden gammeldags håndholdte kamera gør meget godt for den brutale sekvens.

Men fordi filmen fik mig til at heppe på, at den ene deltagende ridder skulle vinde, mens jeg samtidig var helt ligeglad med, om begge riddere måtte lade livet.

På den måde lykkes The Last Duel med sit overordnede mål. Den vil gerne kradse i den ærbare overflade på to franske riddere spillet af Matt Damon og Adam Driver.

Og det gør den så effektivt, at al sympati til sidst er skrællet af de to, og i stedet er placeret hos Marguerite de Carrouges – konen til Damons Sir Jean – fremragende spillet af Jodie Comer.

Det er nemlig Lady Marguerite, der er offer for den voldtægt filmen kredser omkring.

På den måde er The Last Duel typisk for Ridley Scotts storladne historiske produktioner som Gladiator, Kingdom of Heaven og navne-fætteren The Duelists.

Mere interesseret i sin samtid end i fortiden.

For The Last Duel rammer med sin fortælling om overgreb og kvindeundertrykkelse direkte ind i #MeToo-bevægelsen.

Men måske er 83-årige Scott og forfatterne Ben Affleck, Matt Damon og Nicole Holofcener ikke de helt rigtige til at fortælle den historie.

For filmens struktur mudrer dens pointe.

I klassisk Rashomon-stil ser vi historien fra forskellige perspektiver. Men har en voldtægt virkelig forskellige perspektiver?

Svaret er selvfølgelig nej.

Særligt grelt er det, at Scott viser overgrebet to gange. Først i en ‘mild’ udgave set fra voldtægtsmandens perspektiv og så i en anden version tænkt til at være mere chokerende.

Men tanken om at præsentere et ‘mildt’ overgreb og så derefter den ægte vare, er forfejlet. 

For milde overgreb findes selvfølgelig ikke.

Og så er det først i filmens sidste del, at vi får offerets perspektiv.

Med andre ord ender The Last Duel med at bruge mere skærmtid på de kvindeundertrykkende riddere spillet af stjernerne Driver og Damon, end på offerets historie og Jody Comers fine præstation.

Det underminerer pointerne om de magtfulde mænd, der stjæler opmærksomheden, at filmen lader dem gøre det samme.

Det er synd. For The Last Duel har mange kvaliteter.

Comers præstation er stjernen, men både Damon, Driver og Affleck leverer varen i deres roller.

Og Scott kan skabe et troværdigt filmunivers i søvne, selvom den farvedrænede middelalder med kaotiske kampscener virkede en del mere frisk for 20 år siden.

Man keder sig aldrig, særligt ikke i den afsluttende duel, der for alvor har noget på spil.

Selvom det ikke er riddernes liv.

Det ville bare have været godt, hvis en film om at sætte kvinder på sidelinjen, ikke selv gjorde præcis det samme.

The Last Duel er flot og velspillet, men den svigter det vigtigste perspektiv i fortællingen om en voldtægt.