Familien Addams 2 anmeldelse: De undervurderede Addams

I Familien Addams 2 er den gotiske kernefamilie undervurderede.

Filmens skurk har alt for lidt tiltro til familien evne til at modstå selv de største problemer.

Og blandt filmanmeldere er de nye animerede forsøg på at genoplive den ikoniske familie også undervurderede.

Den første film i serien var en veloplagt børnevenlig genoplivning af det makabre persongalleri, men den fik en lunken modtagelse.

Og de amerikanske anmeldere har allerede puttet efterfølgeren i guillotinen.

Men heldigvis er guillotiner en af familien Addams yndlingshobbyer. Familien Addams 2 fortjener ikke den hårde medfart.

Vel er der ting at kritisere. Overforbruget af moderne popmusik og dansescener (SELVFØLGELIG med undtagelse af Vic Mizzys geniale tema) gør filmen til en mere anonym animationsfilm end nødvendigt.

Og den overordnede historie – der gør Wednesday i tvivl om sit genetiske ophav – er en noget flad omgang.

Familien Addams 2 er mere en serie morsomme vignetter end en reelt fængende fortælling.

Men, altså, filmen er jo også baseret på en 80 år gammel tegneserie bestående af enkeltstående vignetter.

Så i virkeligheden er den bare tro mod forlægget, når den kaster sine fantastiske karakterer ud i det ene veloplagte optrin efter det andet.

Animationen er kulørt og elastisk og iderigdommen er på plads. Om det er en tøndetur gennem Niagara Falls eller Pugsley, der sprænger Grand Canyon i luften.

Eller Wednesday der i baggrunden af en scene henkastet kvæler sin bror med en pude.

For slet ikke at tale om den løbende tråd af bodyhorror ala Dr. Moreau.

Familien Addams 2 forstår kernen af den gysende familie.

Vel er tegneseriens satiriske brod – der oprindeligt var et genialt spejl af det materialistiske kernefamilie – lidt svær at finde i det høje tempo og den mere børnevenlige stemning.

Men kærligheden til og forståelsen af karaktererne er stadig intakt, og evnen til at udtænke visuelle jokes sidder i skabet.

Se bare familiens dampende autocamper, der som en miniudgave af deres gotiske gods fragter dem gennem det amerikanske landskab.

Og det er stadig en fryd at se Charles Addams originale figurdesign bragt så trofast til live i moderne computeranimation.

Vel er der letkøbte knæfald for at nå et moderne familiepublikum, som jeg godt kunne have undværet.

Men man skal altså ikke undervurdere Familien Addams.

Jeg er klar til en 3’er.

Familien Addams 2 er stadig grufuldt hyggelig familieunderholdning og en veloplagt opdatering af det oprindelige forlæg.