Shiva Baby anmeldelse: Hårrejsende sjov
Alt for mange film ved ikke, hvor lange de bør være. Historisk er film kun blevet længere, og der findes alt for mange film, der sniger sig over de to timer helt uden at have brug for det.
Sådan er det ikke med Shiva Baby.
Instruktør Emma Seligmans barberbladsskarpe film har kun brug for 1 time og 17 minutter, og der er ikke det, den ikke når på sin korte spilletid.
For Seligman har skabt en film, der er lige dele rædselsvækkende og hylende morsom.
Shiva Baby sender sin hovedperson på en rædselsrejse i et skræmmende hus. Men i stedet for The Conjuring-spøgelser er huset befolket af jødiske familiemedlemmer med lidt for spidse spørgsmål.
Og spidse spørgsmål er et rent mareridt, når man er en ung kvinde, der læser noget så fremtidsløst som humaniora og i al hemmelighed finansierer sit liv med sugardating.
Men det bliver selvfølgelig først helt galt, når den skæggede sugardaddy dukker op til samme begravelse og ens tidligere kæreste også roder rundt blandt de gråhårede afhørere i huset.
På den måde er Shiva Baby en klassisk forvekslingskomedie i mere moderne klæder.
Replikkerne er citrus-syrlige, når de mange velmenende (eller er de?) bekendte kaster sig over stakkels Danielle i centrum med alt for nærgående spørgsmål om hendes liv.
Det hele instrueres klaustrofobisk og med et fantastisk overblik over de mange statister af Emma Seligman baseret på hendes egen kortfilm.
Og Shiva Baby er mildest talt en imponerende debutfilm.
Seligman går til materialet, som var det en gyser i stedet for en komedie, og som publikum sveder man da også mindst så meget, som man griner.
Ariel Marx’ strygere stikker på lydsiden, som var de med i Hereditary.
Men i stedet for at monstre pludselig dukker op i billedet, er det gamle mænd, der lige skal høre, om der er et åbent vindue eller måske en ventilator på toilettet, inden de går derud.
Alle præstationerne er skarpe, men det er selvfølgelig Rachel Sennott i hovedrollen, der trækker størstedelen af læsset. Det gør hun perfekt.
Imens oparbejder filmen sig støt og roligt et stort bankende hjerte blandt den kyniske og akavede humor.
Det er temmeligt meget at nå.
Og så på kun en time og 17 minutter.
Shiva Baby er både sjov og hårrejsende, når den med højt tempo og stor opfindsomhed dyrker det akavede.