Sauna anmeldelse: Queer

Det er kun tre uger siden, at den stort opsatte og imødesete Queer havde premiere i de danske biografer.

En film der foregår i den sauna-varme Mexico City med en queer hovedperson om jagten på identitet og længslen efter kontakt med andre kontra at definere sig selv gennem en anden person.

Nu kan du så gå i biografen og se Sauna.

En film der i lange stræk finder sted i en Mexico City-varm sauna med en queer hovedperson om jagten på identitet og længslen efter kontakt med andre kontra at definere sig selv gennem en anden person.

Og hvilken af de to film er så bedst?

Den prestigefyldte Luca Guadagnino-instruerede med Daniel Craig?

Eller den danske mikrobudgetsfilm instrueret af den spillefilmsdebuterende Mathias Broe?

Vinderen er (indsæt trommehvirvel her) Sauna.

For ikke alene er Sauna en usædvanligt imponerende debutfilm, den er også en milepæl i dansk queer-films historie.

På hurtige 103 minutter får Sauna nemlig skabt overbevisende miljøportrætter af indtil flere hjørner af dansk queer-kultur i en grad jeg aldrig har set i dansk film.

Det er sådan set imponerende i sig selv.

Men Sauna er ikke en koste-hvad-det-vil jagt på repræsentation.

I stedet fortæller den en stilfærdigt bevægende kærlighedshistorie gennem den unge Johan, der forelsker sig i den transkønnede William, og må indse, at hans hjørne af det mandlige homoseksuelle miljø bærer på sine egne strukturelle mangler og fordomme.

Johan spilles med en nuanceret indadvendt præstation af Magnus Juhl Andersen, der undgår de normalt klichefyldte træk i karakterer, der svælger i upersonlig sex.

William spilles af Nina Rask, der ryster sine ellers lidt stive tidligere skuespilpræstation af sig og på mange måder ender som filmens hjerte.

Imens leverer Nicolai Lok en betagende billedside, der sammen med Emil Davidsens følsomme musik skaber en smuk melankolsk tone filmen igennem.

Det er med andre ord en selvsikker spillefilmsdebut af Mathias Broe, der med det samme folder sig ud som instruktør med sin helt egen stemme.

At Sauna måske næsten vil for meget, er egentlig en sympatisk mangel. Men ønsket om at komme omkring i strukturelle problemer for personer i queer-miljøet, truer til tider med at viske konturerne ud på filmens centrale historie.

Og filmen tager også et par dramatiske genveje, der ikke altid føles lige berettigede.

Men det er ubetydelige fejl i en smukt fortalt historie om identitet og kærlighed, der ikke bare er god i på egen hånd.

Den er også bedre end Queer.

Sauna er en imponerende debut, der både skaber inderligt troværdige miljøportrætter og fortæller en stilfærdigt bevægende kærlighedshistorie.