Pigen med nålen anmeldelse: Film om dansk børnemorder er visuelt slående

Pigen med nålen anmeldelse: Damen med barnevognen

Seriemordere fødes ud af — og ind i — huller i systemet; i hvert fald på film.

Sådan har det vel egentlig været siden Fritz Langs M, men for nylig kunne den ide også ses i Ali Abassis Holy Spider, der tog en virkelig seriemorder og skabte en fiktiv indgang til historien for at fortælle en samfundskritisk historie.

Samme model gælder for instruktør Magnus von Horn og hans Pigen med nålen, der tager udgangspunkt i historien om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for at have dræbt en række spædbørn under påskud af at ville adoptere dem fra mødre, der ikke ønskede dem.

Men der går en rum tid før Pigen med nålen når frem til Overby; som spilles fremragende af Trine Dyrholm.

I stedet er titlens pige den fiktive fabriksarbejder Karoline — spillet af Vic Carmen Sonne — der lever et mildt sagt hårdt liv i tilsyneladende ustoppelig fattigdom og tristesse.

Hver eneste udsigt til et bedre liv for Karoline i filmens udgave af den sene 1910’eres København bliver brutalt banket i jorden.

Og på et tidspunkt fører det hende selvfølgelig til Overbys dør.

Det er en godt tænkt struktur fra manuskriptforfatterne Magnus von Horn og Line Langebek.

Resultatet er nemlig, at det næsten er glemt, at filmen handler om Dagmar Overby, da Karoline støder ind i hende.

Samtidig forstår man også, hvad der kunne drive en kvinde til et niveau af desperation, der kunne resultere i at aflevere et spædbarn til den utilregnelige Overby.

Men på andre områder er det også et problematisk valg.

For filmen løfter sig, da de to kvinder endelig bringes sammen. Deres relation er kompleks og nuanceret fremstillet, og Trine Dyrholm leverer Overby med både menneskelighed og glimt af dæmoni.

Men for at en film kan løfte sig, skal den jo også have været længere nede, og det er Pigen med nålen i sin første lange halvdel.

Manuskriptet træder vande i den føljeton af tragedier, der læsses ned over hovedpersonen, og særligt filmens Elefantmanden-agtige fascination af Karolines mand, der vender skamferet hjem fra krigen, fylder for meget.

Det hjælper heller ikke, at ellers fremragende Vic Carmen Sonne for første gang leverer en præstation, som ikke er helt afstemt.

Hun har en håndfuld voldsomme følelsesudbrud, der kombineret med lidt kluntede replikker ikke lander så rent som de burde.

Af samme grund er Pigen med nålen heller ikke helt det mesterværk, den allerede er blevet udråbt til at være.

Det opvejes til gengæld i høj grad af filmens anden halvdel og selvfølgelig af filmens udtryk.

Fotograf Michal Dymek (der også er biografaktuel med A Real Pain) leverer kontrastfyldte næsten lysende sort/hvid-billeder og både scenografi, kostumer og lyddesign er med til at forvandle filmens verden til en oprigtigt sanselig oplevelse.

Den historiske realisme træder i baggrunden for et univers, der til tider mere virker som et grusomt eventyr, end noget der har med den virkelige verden at gøre.

Det holder også filmen på solid afstand af at blive en mere problematisk true crime-fortælling.

Billederne af en sortklædt Trine Dyrholm, der hekselignende bevæger sig igennem de stenbelagte gader med en kæmpe barnevogn, hører til de mere uforglemmelige.

Og filmens dyk ned i decideret gyserterritorium nærmer sig det mesterlige i en grad, så jeg ville have ønsket, at den var gået endnu mere i den retning.

Scenen, hvor det afsløres, hvad Overby i virkeligheden gør med de små børn, er lige så fantastisk eksekveret, som den er grusom.

Resultatet er både en stor filmisk oplevelse, og en skarp kritik af de problemer med kvinders reproduktive rettigheder, som dele af verden stadig lider under, og det mandsdominerede samfund, der nok er anderledes end på filmens tid, men måske ikke anderledes nok.

Og som bekendt er det jo den slags problemer, der laver huller imellem os.

Huller der er store nok til at sortklædte damer med barnevogne kan køre lige igennem dem.

Pigen med nålen er et grumt filmisk eventyr, og Trine Dyrholm leverer en uforglemmelig præstation som seriemorder.

4 af 6 stjerner anmeldelse