Den of Thieves 2: Pantera anmeldelse: Gerard Butler-efterfølger er solid kupfilm

Den of Thieves 2: Pantera anmeldelse: Kupfilm-craving

Får du, som jeg, også regelmæssigt en helt specifik craving?

En sær lyst til at se billeder af mænd — helst i taktisk udstyr — med semi- eller fuldautomatiske maskingeværer, som selvsikkert sniger sig ind i et topsikret kompleks?

Eller en lyst til den rungende lyd, når de pågældende geværer affyres og efterlader skudhuller i siden på pansrede biler eller utallige forruder?

Eller trang til kriminelle broderskaber af den på en gang ærefulde og forræderiske slags, som kun findes på film?

Så lider du også af en sygdom, som vi kunne kalde kupfilmsafhængighed, eller måske mere præcist Michael Mann-itis.

For der er selvfølgelig ingen der har perfektioneret den slags billeder og stemning, som Mann gjorde det i Heat.

Christopher Nolan kan til tider (Inception, The Dark Knight, Tenet) opfylde den craving, men Oppenheimer var sjovt nok ikke lige filmen til det.

De lydløse var også i stand til at opfylde trangen, selvom de danske budgetrammer også holdt den lidt tilbage fra forbillederne.

Og vel er instruktør Christian Gudegast ikke så god en instruktør som hverken Michael Mann eller Christopher Nolan, men hans Den of Thieves en skamløs Heat-kopi — var faktisk et solidt fix for os kupfilmsafhængige.

Og det gælder heldigvis også for Den of Thieves 2: Pantera.

Gerard Butler er tilbage i den klædeligt fuldskæggede rolle som den lyssky og brovtende strømer Big Nick, der denne gang er på jagt efter O’Shea Jackon Jr.’s Donnie fra den første film.

Eller, på jagt og på jagt, for inden længe har Big Nick skiftet side og er blevet karrierekriminel kupmester side om side med Donnie.

Det er lidt svært at tro på, at Donnie bare sådan lige lukker Big Nick ind i sin inderkreds og deres kup-planlægningsrum (sådan et har alle kriminelle).

Men det er egentlig også et godt eksempel på den lethed, der præger denne anden omgang Den of Thieves.

For det dysfunktionelle hjemmeliv er lagt på hylden til fordel for store dudes, der planlægger kup og derefter udfører dem.

Kupfilm-narko i sin reneste form.

Og her leverer Den of Thieves 2 faktisk varen endnu mere end første omgang.

Allerede filmens åbningssekvens i et havneområde er kinetisk filmet og med pulserende elektronisk underlægningsmusik af Kevin Matley, så man drages ind i filmens højnede univers.

Og det afsluttende kup er helt enkelt noget nær fremragende og tålmodigt leveret, og så følges det endda op af en vellykket biljagt — selvfølgelig med rungende semiautomatiske geværer.

Imens er omgivelserne rykket til solbeskinnede Europa, hvilket også er med til at give Den of Thieves 2 sin egen tone, så den ikke helt så Heat-nær.

At filmen så godt kunne bruge noget af sin lange spilletid på lidt bedre karaktertegning og udvikling, og at filmens kvindelige karakterer ikke helt får lov til have samme badass status som de mandlige, det må man leve med.

Den of Thieves 2 udfylder et genrehul i biograferne og den gør det både med veloplagt skuespil og stærkt filmhåndværk.

Min craving er tilfredsstillet for nu, men jeg kan allerede mærke, at jeg begynder at få lyst til en portion Den of Thieves 3.

Gerard Butler er skabt til rollen som Big Nick, og Den of Thieves 2: Pantera leverer varen som hårdtslående kupfilm.

4 af 6 stjerner anmeldelse