Mystify: Michael Hutchence anmeldelse: Mystificerende

Richard Lowensteins portrætfilm om hans ven Michael Hutchence har en utrolig velvalgt titel.

For ifølge Lowensteins film om den famøse forsanger i INXS, så var han netop mystificerende.

En forsigtig dreng, der voksede op til at blive en hedonistisk popstjerne. En vanvittigt karismatisk optrædende, der selv skød skylden for sit berømte magnetiske blik på heftig nærsynethed.

En livsnydende mand, der mistede sine evner til både at dufte og smage efter et tragisk overfald i København, inden han fandt lykken som far, inden han tog sit eget liv i 1997.

Historien om Michael Hutchence er en lige dele ikoniske og tragisk superstjerne-historie. Den slags historie der får folk til at søge svar i årevis efter.

Men til instruktør Richard Lowenstein store kredit forsimpler Mystify ikke Hutchence liv til en jagt på et simpelt svar på et mystificerende spørgsmål, som f.eks. Whitney gjorde det.

I stedet præsenterer Mystify Hutchence, som det komplekst sammensatte menneske han var.

Det er Hutchences egen omgangskreds, der får lov til at fortælle sangerens historie, men kun som stemmer.

Mystify er nemlig udelukkende sammensat af arkivmateriale og private optagelser, der vækker Hutchence til live uden de sædvanlige ‘talking heads’.

Det giver publikum god tid til selv at kigge ind i sangerens dragende øjne, og gøre sig sine egne tanker om manden.

Mystify: Michael Hutchence anmeldelse
Foto: Reel Pictures

Lowenstein har vævet det sikkert overvældende billedmateriale sammen til en tempofyldt collage, der, med undtagelse af et enkelt hop tilbage i tiden, opruller Hutchences liv kronologisk guidet af et fremragende soundtrack af geniale Warren Ellis.

Men Mystify er klart mere interesseret i Hutchence som menneske, end den er i hans musik.

Det skal nok efterlade en lille gruppe INXS fans skuffede, at Mystify ikke er en typisk bag-musikken dokumentar, men det intime portræt man får i stedet, er en god byttehandel.

Højdepunkterne i Mystify er netop de mest intime øjeblikke.

Det gælder især for Kylie Minogues åbenhjertige fortælling om hendes glamourøse forhold til sangeren fortalt med fascinerende private hjemmeoptagelser.

Hutchences senere kæreste Helena Christensens hårde, men ærlige, historie om Hutchences drastiske skift i personlighed efter den tragiske hændelse i København, er også et hjerteknusende højdepunkt.

Og Lowenstein undgår heldigvis at bruge hjerneskaden som entydigt svar på sangerens selvmord.

Så simpel var virkeligheden ikke, og så simpel er Mystify heller ikke.

At Mystify er fortalt med stor kærlighed er til gengæld også lidt en ulempe. I perioder får filmen lidt malet Hutchence op som et offer for sit eget liv og hans misbrug af stoffer og andre rusmidler skubbes – måske – lidt langt i baggrunden.

Men det tager man gerne med fra en musikdokumentar, der for en gangs skyld tør lade sin hovedperson forblive mystificerende.

Mystify: Michael Hutchence er et kærligt og stærkt underholdende portræt af et ikon, der finder frem til det komplekse menneske bag myten.

4 af 6 stjerner anmeldelse
Facebook kommentarer