GOAT anmeldelse: Ikke helt GOAT, men god nok

Overvældende stilfuldt sansebombardement. Dybt bevægende genreremix med elskelige karakterer. Banebrydende og trendsættende animation.

Alt det kunne man sige om Sony Pictures Animations to fremragende Spider-Man: Into the Spider-Verse og Spider-Man: Across the Spider-Verse.

Og det vil være lidt for meget at sige det samme om Sony Pictures Animations nyeste film GOAT.

Til det er hele balladen lidt for bekendt.

I en verden befolket af dyr går alle op i sporten Amokbold med hjerte og sjæl ikke mindst en håbefuld ged, der kaster sig ud i at blive ‘the greatest of all time’ mod alle odds.

Jeps, GOAT er en animationsfilm baseret på et ordspil fra selskabet, der bragte dig The Emoji Movie.

Med andre ord forstår jeg godt, hvis du er lidt bekymret for at bruge din dyrebare vinterferie-tid på at se GOAT i biografen.

Men selvom instruktør Tyree Dillihays film på mange måder føles bekendt, så overskrider den faktisk sine egne begrænsninger.

Mest iøjnefaldende er selvfølgelig, at GOAT aldrig havde set ud, som den gør, hvis den ikke var lavet i en post-Spider-Verse verden.

Med sine oliemaleri-lignende baggrunde — hvor man bogstaveligt kan se penselstrøgene og selv lyskilderne er smukt gnidrede — og en hårdtslående animationsstil, der især vækkes til live med staccato-agtig brug af power-poses i de dynamiske Amokbold-kampe, er GOAT helt sin egen.

Filmen er en ubetinget visuel fryd og endnu et dejligt bevis på at moderne mainstream-animation fortsat bevæger sig væk fra den jagt på Pixar-stilen, som den var fanget i, i over 20 år.

Men GOAT har mere at byde på.

For efter sin lidt sløve første halvdel folder filmen sig ud som en overraskende karakterbåret hold-historie, som har ægte omsorg for sine pelsede og skællede boldspillere.

Filmens ubetingede kærlighed til Basketball-kultur skinner også igennem, selvom det nok også fordrer i det mindste en grundlæggende forståelse for netop det, for at få fuldt udbytte af filmen.

De der har det — og en vis alder — kan så til gengæld føle sig nostalgiske, når GOAT udfolder sig som et bedre callback til Space Jam en den films egen efterfølger var.

Resultatet er en smuk og charmerende animationsfilm, som kunne have stået endnu stærkere med en lidt mere original-historie og måske også lidt mere tid til de ellers så afgørende amok-bold-kampe.

Men selvom det hele er lidt bekendt, så er det faktisk en fornøjelse.

GOATer et stærkt bud på en moderne Space Jammed potentiale til at underholde hele familien.