Marriage Story anmeldelse: Varm hjerteknuser

Ingmar Bergmans beske dissekering af ægteskab i Scener fra et ægteskab, Woody Allens speedsnakkende New Yorker-eksistentialisme, John Cassavetes rå dramatik og rastløse kamera og Jean Renoirs uudtømmelige empati.

Instruktør Noah Baumbach bærer sine inspirationskilder helt ude på tøjet. Som filmanmelder skal man derfor holde sig i skindet, for ikke at forvandle en anmeldelse af instruktørens nyeste film Marriage Story til en endeløs liste af filmhistoriske referencer.

Dumt af mig, at jeg allerede har gjort det – og jeg er sikkert ikke færdig endnu.

Men magien i Marriage Story – og det er en magisk film – kommer ikke kun fra Baumbachs vellykkede collage af store filmskabere.

Det fremragende filmtekniske håndværk spiller selvfølgelig en rolle, men det er fordi Marriage Story føles levet, at den slutter sig til de bedste skilsmissedramaer nogensinde.

Baumbachs hovedpersoner, Nicole og Charlie, føles simpelthen ægte i deres åbenlyse uperfekthed.

Marriage Story læsser på med specifikke detaljer i karakteriseringen af New York-parret spillet af Adam Driver og Scarlett Johansson.

Han er anerkendt teaterinstruktør. Hun var med i en populær ungdomsfilm, inden hun blev hans faste muse på de skrå brædder.

Hun lytter for længe til velgørenheds-facere på gaden. Han spiser altid, som om det er sidste gang han får chancen.

Detaljerne er så specifikke, at de på magisk vis bliver universelle for alle parforhold.

For Charlie og Nicole er gift.

Eller, det var de i hvert fald.

For da Marriage Story starter, er ægteskabet allerede kollapset. Heldigvis har de to allerede bestemt sig for at skilles i venskabelighed.

Der skal ikke blive problemer med at dele boet, og da slet ikke nogen kamp om deres fælles søn.

De skal selvfølgelig stadig være en familie, selvom ægteskabet er slut.

Men inden længe kommer der andre smertefulde boller på suppen. Ikke mindst da det amerikanske retshelvede af et skilsmissesystem kommer på banen sammen med lidt for griske og bidske skilsmisseadvokater.

Inden længe er det kærlige forhold forvandlet til en pinefuld krig. En konkurrence om at ramme hinandens ømmeste punkter.

Men Marriage Story vælger ikke side.

Baumbach – godt hjulpet på vej af Driver og Johanssons fænomenale præstationer – holder for meget af sine karakterer til at gøre nogen af dem til skurk.

De er begge fyldt med både fejl og gode intentioner.

Og netop derfor kommer dramaet til at gøre så helvedes ondt.

Men Marriage Story er en af de varmeste hjerteknuserer, jeg har set.

Baumbach krydrer sin historier med oprigtigt sjove næsten screwball-agtige optrin, og midt i al smerten glemmer han aldrig den kærlighed, der oprindeligt bandt de to karakterer sammen.

Det er en næsten perfekt blanding af tårer og grin.

Kun enkelte gange bliver den speedsnakkende dialog lidt for kunstig til sit eget bedste.

Men inden længe er det glemt i en film, der kan meget mere end af referere til filmhistorien.

Men det kan den også.

Adam Driver og Scarlett Johansson spiller så godt, at de bliver ens bedste venner. Marriage Story er varm, kærlig, sjov og fuldstændigt hjerteskærende.