M3GAN 2.0 anmeldelse: M3GAN: Det nye kuld
M3GAN 2.0 slutter sig til en eksklusiv og ellers helt lukket klub bestående af filmhistoriens mest fandenivoldske to’ere.
Stolte medlemmer af klubben er film som Babe: Den kække gris kommer til byen, Biler 2, Book of Shadows: Blair Witch 2 og selvfølgelig klubben ubestridte formand Gremlins 2: Det nye kuld.
Og det er netop Gremlins 2 som M3GAN 2.0 stolt kan tage en stol ved siden af (nej, den får ikke lov til at overtage formandsposten.
For som Gremlins var M3GAN en positiv overraskelse af en film. Noget nær det perfekte gys for en 12-13 årig med en stærk åre af sort humor.
Hvis jeg havde haft alderen, ville jeg have ønsket mig en stilfuld dræber-robot dukke mindst lige så meget, som jeg ønskede mig en Mogwai.
Begge film er sjove genreblandinger med enkelte ekstremt campede parodiske øjeblikke; som da M3GAN bryder ud i skønsang eller Gremlins byder på sin groteske barscene.
Gremlins 2 fulgte op ved at udvide barscenen til en hel film fyldt med alle de tilfældige ideer Joe Dante kunne proppe i en film dedikeret til at udstille Hollywoods efterfølger-mani. En film som ingen andre.
Og M3GAN 2.0 nærmer sig faktisk den films højder, når den tager sine hovedpersoner fra den første films sorthumoristiske gys til et parodisk dræberrobot univers.
M3GAN 2.0 har en scene, der bogstaveligt virker som en Austin Powers-reference. Den har et hårdt klip fra en brækket hals til et BREAKING NEWS-skilt, den har en high-tech fremtidsbil der afspiller Knight Rider-temaet og så spiller Steven Seagal og en opremsning af hans film en afgørende rolle.
Hvis det lyder som noget for dig, så kan jeg trøste med, at jeg kun har afsløret en brøkdel af filmens rablende strøm af ideer, der ikke stopper med at underholde til sidste minut.
Havde alle jokes og også filmens følelsesmæssige slagkraft stået lige så skarpt som filmens bedste øjeblikke, havde M3GAN 2.0 været et mesterværk.
I stedet må den og vi stille os til tåls med den mest gakkede efterfølger i årevis.
Instruktør og — i modsætning til første film — også manuskriptforfatter Gerard Johnstone indser klogeligt, at dræberdukkerobotten mere var den første films helt end skurk, men han giver los for alle sine ideer (uanset hvor fjollede) i en genreblandning, der trækker tråde tilbage til gennembruddet Housebound.
Den ide løber M3GAN 2.0 videre med, mens blandingen af praktiske og visuelle effekter og selvfølgelig Jenna Davis fremragende skuespil igen vækker en af nyere tids mest ikoniske filmkarakterer til live.
Som karakter er M3GAN stadig en fest, mens både Allison Williams og Violet McGraw også med imponerende lethed synker ind i filmens nye tone — også når de pludselig skal være del af forlængede actionsekvenser.
Ivanna Sakhno imponerer også som M3GANs nye nemesis (eller er hun?) Amelia, mens Aristotle Athari og Jemaine Clement leverer filmens sjoveste biroller.
Men det er selvfølgelig filmens forvandling til scifispionthrilleraction-galskab som er den egentlige tiltrækningskraft.
Det er sandelig en velfortjent plads i klubben for fandenivoldske efterfølgere, som M3GAN 2.0 har fået.
En sjældent sprudlende og iderig efterfølger vækker en af nyere tids mest ikoniske filmkarakterer til live igen med ustoppeligt underholdende resultat.
