Dalida anmeldelse: Glitz, glam og skandaler
Det er heldigt, at den egyptiske sangerinde Dalida ikke havde sådan et helt regulært lige ud af landevejen liv.
Ellers ville hendes absurd dramatiske musik simpelthen ikke have gjort sig lige så godt i filmen om hendes liv, Dalida.
Jeg havde ikke – í hvert fald ikke bevidst – stiftet bekendtskab med Dalida og hendes musik inden jeg så filmen om hende, men det viser sig at være hyperdramatiske diva-drevne sange.
Som en lang serie af James Bond-temaer.
Og Dalidas liv – i hvert fald som udlagt af Dalida – var mindst lige så dramatisk.
Et kølvand af stormombruste forhold – der inkluderer indtil flere mænd, der begik selvmord! – og en karriere der strakte sig over næsten 4 årtier og endte med at sangerinden tog sit eget liv.
Dalida var som skabt til sladderbladsartikler, og det er også cirka sådan Dalida føles. Kulørt, glittet, underholdende og lidt for overfladisk.
Men overflade var altså også vigtigt for den ægyptisk-italiensk-franske sangerinde Dalida. Hendes liveoptrædener var som små dramatiske teaterforestillinger.
Hendes gudesmukke udseende og naturlige karisma havde mindst lige så meget at gøre med hendes enorme popularitet som hendes naturlige sangtalent.
Derfor er det godt, at hun vækkes til live i Dalida af den mindst lige så karismatiske tidligere model Sveva Alviti. Hun er helt fantastisk som den temperamentsfulde sangerinde, og i sig selv et af de helt store argumenter for at se Dalida.
Et andet argument er den skarpe instruktion fra Lisa Azuelos. Hun får stærke præstationer ud af alle involverede, også selvom Dalidas mange mandlige bekendtskaber måske lidt for hurtigt forsvinder ud af filmen.
Antoine Saniers billeder får det bedste ud af en retrolækker scenografi, der selvfølgelig inkluderer en række glamourøse outfits til titelrollen.
Det hele ledsages konstant af Dalidas dramatiske musik, der føjer endnu en dimension til filmen, også selvom Alviti ikke altid er lige overbevisende, når hun mimer til de oprindelige sange.
Det er forrygende glittet underholdning, men ikke ligefrem en særligt gribende eller dybdeborende oplevelse.
Dalida kommer aldrig rigtigt under overfladen på sin hovedperson. Det er en fortælling om legenden Dalida mere end mennesket bag.
Der er ikke meget tid til følelsesmæssig nuance blandt de mange skandaler og de store sceneshows.
Så selvom Dalidas liv var så dramatisk som musikken, så havde det alligevel været meget rart at høre lidt mere om mennesket bag.
Dalida er så glamourøs, at du kommer ud af biografsalen med glitter i håret. Det er poleret, velspillet og kulørt underholdning, også selvom filmen aldrig rigtig kommer under huden på sin titelperson.
