Bambi: Livet i skoven anmeldelse: Kunsten at lave en helhed

Jeg må være ærlig (det prøver jeg sådan set altid at være) og sige, at jeg simpelthen ikke forstår Bambi: Livet i skoven.

Instruktør Michel Fessler har genfilmatiseret Felix Saltens roman om rådyret Bambi. Det har Fessler gjort med virkelige dyr i hovedrollen under ledelse af dyretræner Muriel Bec.

Resultatet er…sært ligegyldigt.

For det er som om ingen af enkeltdelene — trods deres selvstændige kvaliteter — rigtigt stemmer overens med hinanden.

Billederne er fine, men minder mest af alt om den hær af velmenende børnedyredokumentarer, som du hurtigt kan se dig mæt i hos DR.

Naturdokumentarer er en kunstart i sig selv, men med trænede dyr i hovedrollen er det svært at blive rigtigt fascineret af filmens optagelser, som er vellykkede, men også uden egentligt særkende.

Og så stykkes optagelserne af de virkelige dyr både bombastisk og kluntet sammen til filmens historie om Bambis livsbane.

Kun de allermindste vil kunne leve sig ind i scenerne, hvor rådyret, kaninen og kragen åbenlyst er hentet fra optagelser lavet med ugers med ugers mellemrum, for derefter at blive klippet imellem, som var de til stede.

Den slags tricks er et must i naturdokumentarer, men i Bambi bliver konstruktionen for tung.

Det hjælper ikke at Laurent Perex Del Mars musik er så anstrengende forhippet på at skabe filmmagi. Allerede ved første glimt af et dådyr af komponisten skruet følelserne op på 11 i en grad, som hverken billeder eller fortælling kan klare.

Imens krydres filmen med masser af digitale effekter, der underminerer valget om at caste virkelige dyr i hovedrollerne.

Og den konstruerede historie virker sært spildt i den yderst episodiske film, der dykker langt mindre ned i de følelsesmæssigt hårde sider af Bambi-romanen, end selv Disney-versionen gør.

Og hvad er så egentlig pointen?

Imens guider en fortællerstemme overbærende igennem historien, i stedet for at lade billederne kommunikere selv, i en vekslen mellem snak om naturens bankende hjerte og meget praktisk viden om dådyrs lugtesans.

Nej, Bambi: Livet i skoven er ikke for mig, men den er heller ikke anstødeligt dårlig.

Naturbillederne er solide — omend ikke helt biografværdige — og filmen har et relativt højt produktionsniveau og en venligsindet grundstemning, der måske kan gøre den egnet for de helt små iblandt os.

Men jeg ville nok vælge enten en rendyrket naturdokumentar eller Disney’s Bambi, inden jeg vender tilbage til denne udgave.

Bambi: Livet i skoven er en velmenende men forvirret blanding af naturdokumentar og fiktion, som det er svært at se pointen i.