Ága anmeldelse: Ømhed og overlevelse

En gryde bobler sagte bag teltdugen i ægteparret Nanook og Sednas hjemmebyggede jurt. Udenfor strækker den nådesløse sne og is sig i alle retninger.

Rensdyrene, der var så mangfoldige i gamle dage, er nu mere et sagn end en reel levemulighed. Både Nanook og Sedna har efterhånden nået en alder, hvor det barske liv på tundraen nærmer sig en åbenlys afslutning.

Det er ikke ligefrem et luksuriøst liv, instruktør Milko Lazarov med Ága giver et indblik i.

Filmens to hovedpersoner lever i et af de mest ubeboelige områder på jorden. Men det forhindrer dem ikke i at leve, præcis som deres forfædre gjorde det for tusind år siden.

De eneste moderne bekvemmeligheder Nanook og Sedna benytter sig af, er tilsyneladende en lille radio, der periodevis fylder deres jurt med klassisk musik, og så den snescooter som en bekendt fra byen lejlighedsvis bringer dem forsyninger på.

Det usædvanlige liv giver Ága et stilfærdigt og næsten dokumentarisk indblik i.

Ága anmeldelse
Foto: Reel Pictures

Lazarov inviterer indenfor i Nanook og Sednas verden med et filmsprog, hvor solen reflekteret i den hvide sne og en enkelt lille silhouet mod de ubegribelige vidder siger mere end hovedpersonernes ganske begrænsede replikker.

Men det slående ved Ága er ikke så meget hovedpersonernes overlevelse i den ubegribeligt smukke, men ubarmhjertige, natur, som det er den ømhed, det aldrende par udviser for hinanden midt i så barsk et liv.

Ága får formidlet en imponerende nænsom kærlighed mellem de to hovedpersoner, der spreder en smittende varme i det kolde landskab.

Ága anmeldelse
Foto: Reel Pictures

Men der er aldrig tvivl om, at tragedien lurer om hjørnet.

Hovedpersonernes levemåde føles som det sidste suk fra et døende folk, der er blevet skubbet ud af civilisationen, og Nanooks begyndende huller i hukommelsen peger kun i en retning.

Det er både Sedna og Nanook udemærket klart over, og af samme grund begynder Sedna at presse på for en forsoning med Ága; datteren der helt utilgiveligt har valgt et liv i civilisationen.

Langsomt forvandler Ága sig fra en slags hverdagshistorier fra tundraen til et underspillet familiedrama.

Ága anmeldelse
Foto: Reel Pictures

Det hele fører frem til en både billedskøn og bevægende afslutning, undervejs krydret med symbolske fabler fra det snehyllede univers fortalt af hovedpersonerne selv.

Til tider hælder det hypnotiske tempo måske lige langt nok mod det søvndyssende, men for et publikum væbnet med en god portion tålmodighed, har Ága mange gaver at give i sin skildring af varm menneskelighed i et frossent landskab.

Ága er et stilfærdigt bevægende familiedrama, der leverer masser af varme følelser fra den frosne tundra.

4 af 6 stjerner anmeldelse
Facebook kommentarer