Hunter Killer anmeldelse: Den perfekte kaptajn

Jeg er ret sikker på, at filmskaberne bag Hunter Killer på et tidspunkt har haft et brag af en filmaften.

De har sandsynligvis set en masse Tom Clancy-film, helt sikkert Jagten på Røde Oktober, måske Lone Survivor eller Black Hawk Down. På et tidspunkt nok også Das Boot, men den tror jeg, de faldt i søvn til.

Under alle omstændigheder dannede den filmaften grobund for Hunter Killer.

Problemet er bare, at de tilsyneladende har forsøgt at genskabe favoritfilmene fra hukommelsen.

Hunter Killer byder nemlig på alt, hvad du nogensinde har set i en Ubåds-film, bare sådan lidt tilfældigt sat sammen.

Her er masser af svedende mænd, der kigger intenst ind i en skærm mens et eller andet siger ping-ping-ping i baggrunden.

Selvfølgelig er der torpedoer, dybhavsbomber og en scene hvor en ubåd skal være helt stille og ingen ombord må lave en eneste lyd af ‘åh nej han taber skruenøglen pyha han greb den alligevel’-typen.

Det er tydeligt her dybt under vandet i den meget specifikke krigsfilms-afart ubådsfilmen, at filmskabernes kærlighed ligger begravet.

Men de har da også lige tilføjet en på en gang alt for dum og alt for overkompliceret Tom Clancy-light fortælling, der involverer en russer der af lidt uklare årsager vil starte tredje verdenskrig.

Det kan der blive meget pseudo-militærsnak ud af, som stakkels Common og Gary Oldman skal få til at være interessant.

Det kan de ikke.

Men, ping, inden længe er vi tilbage på ubåden, hvor Gerard Butler må være den perfekte kaptajn.

Han introduceres jagende med bue i det skotske højland, men han er alt for god til at dræbe en hjort, der viser sig at have en lille familie.

Han har også lige præcis den perfekte, men meget sære, blanding af rebelsk attitude og vi-gør-det-efter-bogen-stil til at klare den uklare mission han er sendt på.

Og så har jeg ikke engang nævnt militærgutterne, der på land skal lave en slags amatør-opførelse af Saving Private Ryan med den russiske præsident som Ryan.

Det er virkelig dumt, virkelig fjollet og i de første tre kvarters tid er det faktisk nok til at levere lidt underholdning.

Hunter Killer graver så velvilligt ned i militæraction-klicheerne at det sammenholdt med de mildt sagt ikke biograf-klare computer-effekter og Gerard Butlers konstant rynkede bryn får leveret lidt underholdning.

Selvom det nok mest er af den ufrivillige slags.

Men desværre fortsætter løjerne i to timer, og det er altså for meget.

Til sidst løber effektbudgettet tilsyneladende ud og åbenlyse arkivoptagelser af jetjagere sættes ind nær filmens finale.

Vent lidt, måske var det faktisk Down Periscope, de så til den filmaften?

Hunter Killer er ude, hvor den ikke kan bunde i et hav af actionklicheer og gumpetung historiefortælling. Det kan selv Gerard Butlers rynkede bryn ikke råde bod på.