Past Lives anmeldelse: Tidligere filmliv
Instruktør Celine Songs blændende romantiske debutfilm Past Lives finder meget af sin melankolske ømhed i et koreansk begreb hentet fra buddhismen: in-yun.
Som forklaret af filmen selv betyder in-yun forsyn eller skæbne.
Ifølge in-yun er relationer nu defineret af relationer i tidligere liv. Så hvis dit tøj strejfer en anden på gaden, så har i haft mindst 8000 lag in-yun i tidligere liv.
I filmen er begrebet med til at forklare dybe usagte forbindelser mellem mennesker på en måde, så man kan mærke det helt nede på bagerste række i biografen.
Men Past Lives har selv en slags film in-yun med tidligere film.
For det er ikke svært at spore tidligere kærlighedshistorier fra det store lærred i Past Lives.
Den snakkende intellektuelle tilgang og den unægtelige kemi fra Richard Linklaters Before-trilogi.
De uforløste, men dybe følelser hæmmet af den moderne verdens pres fra Sofia Coppolas Lost in Translation.
De sanselige billeder fra In the Mood for Love og de elskende med stor afstand imellem sig fra Comrades: Almost a Love Story.
Og ikke mindst den smertelige kærlighed og moderne melankoli fra Eternal Sunshine of the Spotless Mind, som Past Lives selv refererer til.
Jo, Past Lives har in-yun med virkeligt mange film, men det betyder ikke, at filmen er en kopi eller ikke har sine egne ben at stå på.
Det betyder bare at den er i godt selskab blandt de bedste kærlighedsfilm nogensinde.
For instruktør og manuskriptforfatter Celine Song forvandler sin meget specifikke historie — om to koreanske barndomsvenner, hvis liv senere krydses igen — til en universel kærlighedshistorie.
Og hun gør det gennem skarp dialog, smuk karaktertegning og en villighed til at lade meget forblive usagt.
Imens skaber Shabier Kirchners billeder en smuk og underspillet verden, hvor selv de største mest moderne byer føles som var de varme fotografier fra et familiealbum.
Og trioen i front — Greta Lee, Teo Yoo og John Magaro — leverer så fine nuancerede præstationer, at man hurtigt ser dem mere som rigtige mennesker end karakterer i en film.
Resultatet er en romance, der er noget så selvmodsigende som både drømmende og jordbunden.
Og selvfølgelig præcis så opløftende og hjerteknusende som de film, den har in-yun med.
I filmens finale laver Celine Song og klipper Keith Fraase et lynhurtigt spring i tid, som kun film kan gøre det, med det resultat at tårerne med det samme fyldte mine øjne.
Kun enkelte gange lader Song — der har en baggrund i teatret — filmens usagte følelser blive lidt for udtalte gennem dialog.
Men det er langt fra nok til at sænke en film, der ikke alene er blødende romantisk, men løfter sig op til at handle om spørgsmål om identitet og de veje, vi ender med ikke at tage i livet.
Eller måske de veje vi allerede har taget.
I et tidligere liv.
Past Lives er en blændende god debutfilm og kan stolt være i selskab med de mest romantiske film nogensinde.
