Ghostbusters: Frozen Empire anmeldelse: Var Ghostbusters god?

Var den oprindelige Ghostbusters overhovedet god, eller er det noget jeg har drømt?

De to nye Ghostbusters-film er tilsammen så dårlige, så vammelt sentimentale og sjælløst nostalgi-ridende, at de får mig til at tvivle på, om min kærlighed til Ghostbusters har været fejlplaceret.

Især fordi denne nye film objektivt set er mere Ghostbustersk end den foregående.

Faktisk så meget at det tog mig tre kvarter af filmens spilletid, før jeg helt smed håndklædet i ringen og droppede mit håb om at denne efterfølger ville vise sig at være en bedre film.

For i modsætning til Ghostbusters: Afterlife er der faktisk nogle gode ideer på spil i denne omgang.

Løjerne er rykket til New York og den vildt sentimentale 80’er Spielbergske-tone er erstattet med forsøg på den rapkæftede dialog, der er den oprindelige films helt store force.

Det får automatisk Frozen Empire til at føles mere i tråd med Ghostbusters og Ghostbusters II.

Løjerne er også markant bedre klippet og — op til et punkt — bedre fortalt, når filmen giver sig tid til at opbygge noget stemning om sin nye skurk.

En skurk der i øvrigt også er både fint tænkt og designet og snildt kunne have været en karakter fra den animerede The Real Ghostbusters, og som jeg gerne havde leget med i plasticversion på mit barndomsværelse.

McKenna Grace er også stadig overraskende god som Phoebe Spengler, og er ene skuespiller i stand til at levere noget af det hjerte, som filmen ellers er blottet for.

Eller ene skuespiller er måske så meget sagt, for gensynet med Dan Aykroyd — i den rolle der vel mest minder om den virkelig Aykroyd af alle, han har spillet — er også hyggeligt.

Men så har jeg næsten også rost for meget. For Ghostbusters: Frozen Empire er nemlig på alle måder der betyder noget, en fortsættelse til Afterlife.

Forsøgene på komik dumper tungt til jorden, mens filmen ikke rigtigt har nogen ideer om, hvad den skal gøre med hverken nye eller gamle karakterer.

Den kan selvfølgelig skyldes at manuskriptet gradvist smuldrer mellem filmskabernes hænder som filmen skrider frem, kulminerende i en sært klaustrofobisk og forvrøvlet finale, præcis som Afterlife.

Jeg håber næsten, at produktionen har være plaget af strejken i Hollywood, for hvis den færdige film står mål med intentionen, så er der noget helt galt.

Filmen består af en håndfuld ideer strøet ud med rund hånd, uden rigtigt at få skabt hverken komik, sammenhæng eller en fornemmelse af eventyr.

Og hvor filmens begyndelse gav mig håb om en mindre kynisk tur ned i nostalgiens mørkeste afkroge, så fik resten af Frozen Empire mig hurtigt modbevist.

Men hvis du håber på usammenhængende gensyn med bibliotekaren fra den første film, Slimer (aka. Onionhead) eller… løvestatuerne foran biblioteket i New York, så skal du nok få det.

Og hvis du ønskede dig mere med de grotesk irriterende mini-udgaver af Stay Puft Marshmallowmanden, så kan du være helt rolig.

Det bedste jeg kan sige om Frozen Empire er at ingen vækkes digitalt til live, som det skete med Harold Ramis i den første film.

Selvom det måske i virkeligheden havde været en fordel frem for den sporadiske optræden af Bill Murray, der forsvinder ind og ud af filmen efter forgodtbefindende uden at levere en eneste værdig joke.

Det samme gælder for gensynet med Ernie Hudson, der er sært personlighedsløs som Ghostbusternes pengemand.

Men hør nu her, for nogen ramte Afterlife alle de rigtige nostalgiknapper — inklusive mindst to danske filmanmeldere, som jeg sad ved siden af til visningen af den nye film — og hvis du hører til den gruppe, kan du jo prøve at klemme øjnene lidt sammen, og prøve at se Frozen Empire, som den film du håber den er.

Det bliver den ikke bedre af.

Jeg håber bare, at jeg husker rigtigt om den oprindelige Ghostbusters.

At den stadig er en enestående komedie; lyn på flaske mellem rapkæftet SNL-humor, 80’er special effect blockbuster, Dan Aykroyd overnaturlige særheder og et ualmindeligt veloplagt cast.

Måske vi bare lige alle sammen skal få set den igen for at være helt sikre.

Ghostbusters: Frozen Empire er mere af det samme: sløset historiefortælling og vammel nostalgiudnyttelse.