Operation Wedding anmeldelse: Vodka og følsomhed
Det tog noget tid før Operation Wedding fik sine kløer i mig, og det skyldes en ting.
Hovedpersonerne er mere underholdende end filmen.
Instruktør Anat Zalmanson-Kuznetsov vil gerne fortælle sine forældres historie, men det lykkes ikke altid lige godt.
Det er ellers som udgangspunkt en spændende historie.
I 1970 planlægger en gruppe russiske jøder at stjæle et fly og flygte ud af sovjetunionen under dække af at de skal deltage i et lokalt bryllup – deraf filmens titel.
Operationen mislykkes og to fra gruppen får dødsstraf mens resten – inklusive Anats forældre – sendes i fængsel og arbejdslejre.
Men det er ikke i gengivelsen af de historiske fakta at Operation Wedding får luft under vingerne.
En god portion af den virker mest af alt som en lidt forvirret TV-dokumentar med sen sendetid.
Kuznetsov får aldrig rigtigt bygget en spænding op om detaljerne af operationen, og hele historien bliver mere mudret end godt er. Især hvis man – som jeg – ikke kender til historien i forvejen.
Samtidig fornemmes en ambition om at fortælle en personlig familiehistorie, og instruktøren indsætter sig selv mere eller mindre akavet i filmen.
Som samlet filmoplevelse stritter Operation Wedding simpelthen lidt for meget i forskellige retninger.
Heldigvis vågner filmen til dåd i sin anden halvdel da fokus flytter sig til operationens konsekvenser, og især Anats forældre.
For det er de to, der er filmens stjerner.
Den vodka-drikkende farmand Edward er en charmetrold af karat. Han har altid en kynisk joke oppe i ærmet, men han leverer også filmens mest rammende beskrivelser af begivenhedernes gang.
Endnu mere plads får mor Sylva.
Sylva underspiller næsten habituelt de begivenheder, hun har været igennem. Ja, ja, så slemt var det da heller ikke at tilbringe årevis i et Gulag-fængsel for derefter at sultestrejke for sin mands frihed.
Sylva leverer også filmens mest poetisk rørende øjeblik.
I et gensyn med den lillebitte fængselsgård, der var hendes eneste tilgang til verden udenfor, danser hun en vals, mens hun mindes tiden i fænglset.
Det er ubetinget Sylva og Edwards charme, der vækker Operation Wedding til live. Deres menneskelighed er en langt bedre indgang til fortællingen end resten af filmens noget kluntede historiske opremsning.
De gør i sig selv filmen et kig værd.
Men de opvejer desværre ikke i sig selv, for en dokumentar der ikke helt ved hvordan den skal levere sin egen fortælling.
Operation Wedding har et par charmerende hovedpersoner med en interessant historie at fortælle, men som samlet filmoplevelse og historisk skildring er den desværre ikke helt så skarp.
