Lykkelige omstændigheder anmeldelse: Den eneste anden

Få danske romantiske komedier — hvis overhovedet nogen — har haft lige så stor popkulturel slagkraft som Den eneste ene.

Mindst en hel generation kan Susanne Biers film fra 1999 udenad. Selvom citaterne ikke er den samme landeplage, som de var i 1999, så er ‘bare ærgerligt, Sonny Boy’ stadig en uomgængelig del af det danske sprog.

Den eneste ene affødte en mindre hær af lignende kulørte romantiske komedier med kvikke replikker og bankende hjerter, men ingen af dem kunne hamle op med originalen.

Det kan Lykkelige omstændigheder sådan set heller ikke.

Til det er vitserne for ujævne, filmsproget for fladt og historiens endelige afvikling for nem.

Men det er alligevel den film, der er kommet tættest på i årevis.

Måske er det fordi Kim Fupz Aakeson står bag det effektive manuskript, som han også gjorde det dengang for 23 år siden med Den eneste ene.

Eller måske er det fordi danske komedier i moderne tid fejler mere end de lykkes.

Lykkelige omstændigheder føles i hvert fald med sine elskelige karakterer, grundlæggende menneskelighed og oprigtigt sjove replikker som noget så selvmodsigende som et frisk pust fra en svunden tid.

Man skal nok kunne lide sit sukker med ekstra sirup på, når historien om en adoption mellem to søstre folder sig ud.

Men debuterende instruktør Anders W. Berthelsen holder tungen lige i munden og rammer den blanding af højnet komik og dybfølt melodrama, som gjorde Den eneste ene til noget særligt.

Det fungerer simpelthen.

Det skyldes selvfølgelig også det veloplagte hold af skuespillere, hvor særligt Sofie Torp og Roberta Reichardt gør sig bemærkede.

Det endda i en grad, så man kunne ønske dem et bredt gennembrud ala det Paprika Steen og Sidse Babett Knudsen fik med Den eneste ene.

Lykkelige omstændigheder mangler noget visuelt flair til at skille den fra en TV-produktion, og Aakesons manuskript strækker sig også til tider for langt både efter grin og en lykkelig slutning.

Men som helhed er Lykkelige omstændigheder så velspillet, effektivt iscenesat og gennem-charmerende, at det er svært at modstå.

Den eneste ene er måske nok stadig det, dens titel antyder, hvad angår danske romantiske komedier, men så kan Lykkelige omstændigheder jo få love til at være Den Eneste Anden.

Lykkelige omstændigheder vækker minder om Den eneste ene, når den folder sig ud som en gennemcharmerende og velspillet romantisk komedie.