Lego Filmen 2 anmeldelse: Stadig awesome
Jeg har gode nyheder.
På trods af instruktørskift er Lego Filmen 2 en værdig opfølger til den smågeniale oprindelige film.
Den når muligvis ikke helt samme højder som den oprindelige film, eller den suverænt gakkede fætter Lego Batman Filmen. Men det skyldes nu mere et fald i nyhedsværdien end egentlige problemer med Lego Filmen 2.
For den fantastisk mikstur af spoof, hjertevarme karakterer, ustyrlig kreativitet og rasende højt tempo er stadig i fuld effekt i denne anden omgang.
En del af æren for det bør nok lægges for fødderne af Phil Lord og Christopher Miller.
Med nu både de to Lego-film og Spider-Man: Into the Spider-Verse på C.V.-et er instruktør/producer/forfatter duoen vel efterhånden solidt plantet på tronen af amerikansk animation.
Lego Filmen 2 er ikke det bedste, de to har haft fingrene i, men den er stadig længder over størstedelen af amerikansk mainstream-animation.
Der går ikke længe, før man føler sig hjemme igen i det rablende Lego-univers – også selvom meget er forandret for hovedpersonerne.
Ankomsten af Lego-Duplo i slutningen af første film har resulteret i en postapokalyptisk verden. Ikke overraskende passer den rå Wyldstyle noget bedre ind i den Mad Max-inspirerede trøstesløshed, mens altid glade Emmet – til sin vens store frustration – ikke har mistet sin naive positivitet.
Måske er det tid for Emmet at blive voksen?
I hvert fald er næsten hele slænget fra første film pludselig involveret med en overhovedet ikke ond dronning fra Søster-systemet ude i den store galakse.
Sidstnævnte burde være et fingerpeg om, hvad der er på spil i denne omgang Lego-løjer, der meget diskret griber fat i den hyperaktuelle forskel på virkelighedsopfattelse og opdragelse hos forskellige køn.
Det er smart tænkt, og endnu bedre udført, og som i første film kommer de velmenende temaer aldrig til at dominere den skarpe humor.
Ganske vist slår det hele ikke helt så hårdt, som den første films vildt antikapitalistiske budskab midt i noget så kapitalistisk, som en film baseret på legetøj.
Men også Lego Filmen 2 når frem til en fin og overraskende rørende slutning.
I mellemtiden distraherer den med en række fantastisk vellavede sange – der blandt andet vender op og ned på den mest populære af slagsen fra første film – og selvfølgelig den karakteristiske maskingeværs-hurtige humor krydret med et væld af popkulturelle referencer.
Det må have være noget af en opgave for de danske oversættere, men både stemmeskuespillere og instruktører klarer det imponerende godt.
Enkelte jokes går tabt i sprogskiftet, men der tilføjes til gengæld også et par gode af slagsen specielt målrettet en dansk kontekst.
Det solide manuskript bærer meget af ansvaret for denne vellykkede efterfølger, men den fantastisk taktile animation, der bringer Legoet til live, er også tilbage i fuldt flor under ledelse af Trisha Gum.
Resultatet er en film, der ikke stopper med at underholde før den snedige sang under rulleteksterne er slut.
Så selvom det hele måske ikke føles så nyt længere, så hører Lego-filmene stadig til blandt de allerbedste nutidige animations-franchises.
Lego Filmen 2 lever op til sin geniale forgænger og leverer lige dele hjertevarm familiefilm og hylende sjov komedie.
