John Wick: Chapter 4 anmeldelse: Vogt dig for anmelderne

Hør her.

Jeg siger ikke, at hvis du støder på en middelmådig eller — gud forbyde det — dårlig anmeldelse af John Wick: Chapter 4, så skal du ignorere den.

Det kunne jeg ikke finde på. Til det har jeg for stor respekt for mine fagfæller.

Jeg siger ikke, at hvis du finder en filmanmelder, der undervurderer John Wick: Chapter 4, så skal du aldrig tage dem seriøst igen.

Det ville simpelthen være for voldsomt. Det handler jo om smag og perspektiv.

Men altså, måske skal du alligevel lige overveje din hang til filmanmeldere, der ikke kan se hvor stor en præstation den nyeste John Wick er.

Er du sikker på, at deres grundlæggende filmforståelse er god nok?

Jo, jo, fred være med det, hvis anbefalingen fra en anden filmanmelder er lidt lunken. Ikke alle behøver synes, at John Wick: Chapter 4 er et 6-stjernet mirakel, som Vatikanet burde sende deres bedste efterforskningshold efter.

Som alle andre filmanmeldere er jeg jo heller ikke objektiv. Jeg skrev kandidatspeciale om action på universitetet. Men allerede inden da, havde jeg set flere actionfilm, end noget menneske reelt set bør.

Jeg mener på mange måder, at actionfilm er filmmediets ypperste udtryk. En sammensmeltning af historiefortælling og billeder i bevægelse, jeg betragter som films reneste form.

Så jeg er jo nok også farvet, når jeg siger, at John Wick: Chapter 4 indeholder det bedste action Hollywood nogensinde har leveret.

Du behøver ikke stole på mig heller.

Men… skulle nogen sige, at actionscenerne i John Wick: Chapter 4 er monotone og udmattende, så skal du måske lige overveje, om de nogensinde er værd at lytte til.

Jo, vel indeholder den første time af filmen mere og bedre action, end de fleste film, der kalder sig actionfilm.

Men der er en variation og skarp historiefortælling, der holder adrenalinniveauet højt gennem de bogstaveligt perfekt konstruerede fysiske udfoldelser.

John Wick: Chapter 4 er filmseriens ultimative form. Fra den første film, der overraskede alle med sin skarpe historie og veleksekveret action, har John Wick-serien nu nået et sublimt og barokt niveau af action, der kan konkurrere med de internationale mestre.

Det er fulgt op af en historie, som er en slags Game of Thrones blandt velklædte lejemordere. En samuraifortælling fyldt med ære, kampbroderskab, stramme regelkodekser og indestængte følelser, som kan rivalisere Kill Bill.

Et tegneserielignende univers hvor alle karakterer lader til at kunne bære deres egen historie, mens almindelige mennesker fungerer som kulørt baggrund for hovedpersonernes konflikter.

Og så er der filmens nye karakterer.

Skulle du finde en filmanmelder, der ikke kan sætte pris på Donnie Yens blinde lejemorder Caine, så er det selvfølgelig op til dig, om du tror de har ret.

Det er jo ikke alle forundt at nyde de skønne ting i livet.

Så kan alle andre jo bare slå sig sammen med mig og fejre de hjørner af John Wick: Chapter 4, der finder plads til direkte-til-streaming actionguruer som Scott Adkins og Marko Zaror.

Skulle en filmanmeldelse kritisere Keanu Reeves præstation i hovedrollen, så skal de jo have lov til ikke at forstå, at ingen andre Hollywoodstjerner udover Reeves — heller ikke evigt unge Tom Cruise — ville kunne leve op til de fysiske krav Chapter 4 stiller til sin hovedperson.

De kan jo ikke gøre for, at de ikke forstår, hvorfor Reeves indbyggede likeability og sært tøvende repliklevering, er den afgørende faktor i at få publikum til at holde af den massemorderiske seriemorder.

Det er jo ikke alle der kan se, af Reeves i rollen som Wick er et ikon, der vil blive husket.

Det kan til gengæld godt være, at du skal tøve lidt, hvis nogen skulle kritisere filmens udtryk.

For Chapter 4 leverer filmens hidtil vildeste scenografi.

Kevin Kavanaughs production design veksler mellem opulente historiske bygninger og gigantiske, moderne, glas og stål kulisser, som er perfekte miljøer til filmens bjergtagende skuddueller og slåskampe.

Og mesterfotograf Dan Laustsen leverer et visuelt udtryk, der uden problemer er i samme liga som f.eks. Roger Deakins arbejde på Blade Runner 2049.

Det er uforligneligt.

Og fik jeg nævnt actionsekvenserne?

De vidunderlige, sansebombarderende, rytmiske actionsekvenser, hvis overvældende resultat har krævet mindst lige så meget fra folkene bag kameraet som fra eksperterne foran det.

Der er så mange af dem og af så høj en frekvens, at filmens 3 timer forsvinder, inden du når at blinke.

Faktisk kan alle ovenstående komplimenter hænges på filmen første cirka 2 timer og 20 minutter.

Efter det går John Wick: Chapter 4 fuldstændigt amok.

Du ved, det er ved at ske, når filmen pludselig får sin helt egen kommentator i form af en radiovært fra lejemordernes egen radiostation.

Sådan en har de selvfølgelig, og den hedder selvfølgelig WUXIA (skulle en filmanmelder ikke fange den hentydning, har de sikkert andre gode kvaliteter).

De sidste cirka 40 minutter af John Wick er en ustoppelig serie af konstant udviklende på en gang opfindsom og klassisk action, der topper sig selv så mange gange, at jeg fik ondt i ansigtet af at smile.

Målet er klart, udfordringerne er mange og opfindsomheden og håndværket går op i en højere enhed.

Den sidste del af John Wick: Chapter 4 er en hyldest til billeder i bevægelse og en fejring af filmhistoriens actionmestre. En forlænget sekvens båret på ryggen af Buster Keaton, Sergio Leone, John Ford, Gordon Liu, Bruce Lee, Jackie Chan, John Woo, Wachowski-søstrene, Gareth Evans og en hær af andre actionmestre.

Finalen på John Wick: Chapter 4 er instruktør Chad Stahelski og hans geniale 87eleven-studies største præstation, og det bliver svært at se nogen andre end dem selv overgå den.

Det er en sekvens, jeg aldrig kommer til at glemme.

Måske efterlod det nogle filmanmeldere i salen uberørte. Det er jo smag og behag.

Men… jeg synes nu alligevel lige, at du skal stille dig lidt kritisk, hvis nogen giver John Wick: Chapter 4 en dårlig bedømmelse.

Jeg siger jo ikke, at de er decideret dårlige mennesker med en ekstremt mangelfuld filmforståelse. Det siger jeg ikke.

Jeg siger bare, du måske ikke skal stole helt på dem.

Måske du i virkeligheden heller ikke skal stole på ovenstående bedrevidende og vagt aggressive anmeldelse skrevet af en certificeret actionnørd.

Måske du bare skal begive dig i biografen, og teste din egen filmsmag mod den kære John Wick: Chapter 4.

Vi ses nok derinde.

For det her er en film, jeg skal se igen og igen.

Det er ret enkelt: John Wick: Chapter 4 er actionfilmenes actionfilm. En perfekt sammensat film der leverer noget af det bedste action fra Hollywood i filmhistorien.