Hotel Mumbai anmeldelse: I hælene på Peter Berg
Virkelige terrorangreb er på godt og ondt blevet en filmgenre i sig selv, men tilgangen er vidt forskellig.
I den ene ende af skalaen forvandler instruktør Peter Berg næsten angrebet i Boston til en regulær actionbasker i Patriot’s Day. I den anden ende af skalaen går instruktører som Paul Greengrass med United 93 og Erik Poppe med Utøya 22. Juli mere underspillet og dokumentarisk til værks.
I sin filmatisering af de tragiske angreb mod Mumbai i 2008 placerer instruktør Anthony Maras sig et sted midt imellem.
Der er nemlig ingen tvivl om at den thriller-lignende spænding er i højsædet lige fra de Pakistanske terrorister går i land ved Mumbai med rygsække fyldt med våben.
Imens introducerer Hotel Mumbai sit relativt store persongalleri, der hovedsageligt er fiktionaliseret i stedet for at være direkte baseret på virkelige ofre.
Og da først terrorangrebet – der kostede næsten 200 mennesker livet – rammer det luksuriøse Taj Mahal Palace Hotel er fokus solidt plantet på kampen for overlevelse.
De overlevende gemmer sig i hver en krog de kan, mens gerningsmændene vandrer hotellets tæppebelagte gange og uden tøven dræber unge som gamle.
Instruktør Maras udviser en fin sans for suspense i Hotel Mumbai, der på mange måder udspiller sig som en lang spændingssekvens indtil de indiske specialstyrker – alt for sent – får sat en stopper for de grusomme angreb.
Om publikum så kan bide over, at en ægte tragedie gøres til en bloddryppende spændingsfilm, er en individuel sag, men resultatet er unægteligt effektivt.
Og Hotel Mumbai tyr heldigvis heller ikke helt så meget til genrefilmens fokus på ren underholdning som f.eks. Peter Bergs actiondramaer gør det.
Der er vægt bag skuddene og en grusomhed i de brutale henrettelser, der gør Hotel Mumbai til mere end bare endnu en spændingsfilm, og minder om den tragiske virkelige hændelse bag underholdningen.
Men hvis de blodige hændelser fungerer, så kniber det mere med manuskriptet, der tegner sine ofre op med lidt for bred pensel.
Når en sød indisk tjener nedbryder fordomsfulde barrierer mellem ham og en vestlig ældre velhavende dame, men maskingeværerne brager udenfor døren, så er det måske lige belejligt nok.
Heldigvis overkommer de veloplagt skuespillere, der blandt andet inkluderer Dev Patel, Armie Hammer og Jason Isaacs, at puste liv i de noget karikeret skrevne roller.
Og selvom slutningen på Hotel Mumbai nok er badet i lige lovlig meget solskin, så føles det alligevel mere som afslutningen på en grusom tragedie end en sejrende slutning på en actionthriller.
Det redder balancen i en film, der står midt imellem underholdende spænding og grusom virkelighed.
Hotel Mumbai holder balancen mellem nervepirrende spænding og grusom virkelighed i en vellykket skildring af det tragiske terrorangreb i Mumbai i 2008.
