Hitman’s Wife’s Bodyguard anmeldelse: Hatten af for Hayek

Da jeg anmeldte The Hitman’s Bodyguard tilbage i 2017, skrev jeg, at ingen film nogensinde har taget skade af mere Salma Hayek.

Det står jeg ved, og jeg er åbenbart ikke den eneste.

For de tre manuskriptforfattere bag Hitman’s Wife’s Bodyguard giver den mexicanske skuespiller endnu mere plads i efterfølgeren til den kluntede actionkomedie.

Det er et godt valg. For Hayek er ubetinget filmens bedste kort.

Hayek kaster sig ind i rollen som konen til Samuel L. Jacksons lejemorder med et engagement, som filmen slet ikke fortjener.

Ene kvinde løfter hun delvist manuskriptets fade jokes til noget seværdigt som den skiftevis følsomme og psykopatiske Sonia.

Hatten af for Hayek.

Men resten af rollebesætningen gør det faktisk også fint.

Filmen giver et klart indtryk af, at både Samuel L. Jackson, Ryan Reynolds og de nyankomne Morgan Freeman og Antonio Banderas har moret sig under optagelserne.

Men som i den første film forplanter det sig kun glimtvis til publikum.

For udover det øgede fokus på Hayek er Hitman’s Wife’s Bodyguard en gentagelse af den første film.

Jeg har al mulig respekt for forsøget på at genstarte buddy-actionkomedien, og skuespillerne er et mere end kvalificeret bud til at gøre det.

Men filmen omkring dem er bare så forbandet forglemmelig.

Actionscenerne har taget et nøk ned i kvalitet, og instruktør Patrick Hughes fejler alt for ofte iscenesættelsen af jokes, der heller ikke på papiret er specielt gode.

De gange Hitman’s Wife’s Bodyguard fungerer, føles det som om skuespillerne sniger sig uden for rammerne på det dårlige materiale.

Og så er det selvfølgelig hyggeligt at se Salma Hayek og Antonio Banderas genforenet – også selvom filmen af uforståelige årsager lader en af Spaniens vel nok mest berømte skuespillere spille græker.

Men selvom Hayek stjæler filmen, så har jeg altså ikke brug for at se hende i en evt. Hitman’s Wife’s Bodyguard’s Son.

Salma Hayek stjæler opmærksomheden i denne middelmådige actionkomedie-efterfølger.