Eternals anmeldelse: Det dårligste fra Marvel?

Eternals er den dårligste film i Marvel Cinematic Universe!

Den påstand er du nok allerede stødt på, hvis du er Rotten Tomatoes-rytter eller Metacritic-mester.

Ifølge de anmeldelsesopsamlende tjenester er Eternals nemlig den dårligst anmeldte blandt de nu 26 film i Marvel-universet.

Hele 7 procentpoint dårligere end Thor: The Dark World.

Men som vi alle sammen er klar over, kan man ikke stole på anmeldere.

Jeg bringer gode nyheder.

Eternals er faktisk bedre end både Thor: The Dark World, The Incredible Hulk, Black Widow og andre af bundskraberne i det popkulturelle fyrtårn. En serie der som bekendt holder et usædvanligt højt bundniveau.

Men jeg forstår godt, at Eternals får folk til at reagere.

For Eternals er noget så sjældent som en ny smagsvariant i MCU-slikbutikken. Og ikke nødvendigvis en sød en af slagsen.

Eternals føles, som om en tænksom og humanistisk instruktør ala Chloé Zao, hende med The Rider og Nomadland, har fået lov til at lave en superheltefilm

Måske fordi Eternals er instrueret af Chloé Zao.

Fra Marvel-logoet dukker op til tonerne af Pink Floyds Time, til solen er gået ned over det sidste billedskønne landskab, er det tydeligt at Eternals har større amnbitioner og en anden palet end de sædvanlige Marvel-film.

Ambitionerne er klart så høje, at filmen ikke kan klare dem alle, men resultatet er alligevel fascinerende.

Eternals vil have os med på en rejse fra urtiden til nutiden og introducere os for et helt nyt hold superhelte, der åbenbart altid har beskyttet menneskeheden fra frygtelige monstre kaldet Deviants.

Og så vil den arbejde med de samme temaer som Zao altid gør. Mennesker, der står udenfor samfundet, samlivet med naturen og det ansvar vi alle sammen har for hinandens ve og vel.

Og det foregår selvfølgelig i smukke landskaber – levende fotograferet af Ben Davis – mens hovedpersonerne stirrer længselsfuldt ud i solopgangen.

Sjældent har en Marvel-film været så meditativ.

Zao har med andre ord for alvor sat sit eget aftryk på Marvel-fabrikken. Netop det gør Eternals til en af de mere interessante oplevelser i den ellers fremragende serie.

Men mødet mellem Zao og Marvel har det også med at skurre.

Actionscenerne er filmens mindst interessante del, som en omvendt udgave af Shang-Chi, selvom de foregår på et passende kosmisk niveau. De overanimerede Deviants hører til blandt Marvels kedeligste skurke.

Og Marvel-humoren har aldrig været mere kluntet, end når den står i kontrast til Zaos milde og selvhøjtidelige tone.

Resultater er unægteligt blandet. Lidt som dengang Ang Lee fik lov til at lave Hulk.

Og præcis som Hulk, bliver Eternals hånet nu og så dybfølt forsvaret om 10 år. For den har store kvaliteter.

Eternals bider over for meget, når den introducerer et helt nyt heltehold i en enkelt film. Og det er ikke altid lige let at kende forskel på de DC-agtige gudehelte og deres evner.

Men diversiteten har aldrig været højere, og der er fantastiske karakterer iblandt dem.

Det gælder for Angelina Jolies mentalt plagede kriger og især for gruppens Georg Gearløs, der spilles med stor varme af Brian Tyree Henry.

Eternals har en unik mild skønhed og humanisme, som er en slående kontrast til størstedelen af de andre Marvel-film.

Den er uperfekt, men føles samtidig som mere end bare endnu et forudsigeligt afsnit i Marvel-føljetonen.

Men om de kosmiske beskyttere i fremtiden får lov til at beholde deres egen særlige tone, eller om de bliver presset dybere ned i Marvel-kageformen, kan man kun spå om.

En ting er sikkert.

Eternals er ikke 7 procentpoint dårligere end Thor: The Dark World.

Eternals er en billedskøn superheltefabel, der finder sit helt eget hjørne af Marvel-universet.