Dumb Money anmeldelse: The Big Short 2

Kan du huske The Big Short?

Adam McKays stærkt underholdende — og måske udenfor Anchorman-filmene bedste — film om finanskrisen fra 2015.

Det er den, hvor Margot Robbie forklarer pantsikrede værdipapirer i et badekar med et glas champagne i hånden.

Instruktør Craig Gillespies nye Dumb Money føles på mange måder som The Big Short 2, eller i hvert fald en slags søsterfilm til McKays beske komedie.

Jeg har i hvert fald ikke siden 2015 hørt så mange tale om at ‘shorte’ finansmarkedet i en stor biograffilm.

Men hvor The Big Short viste de rige blive rigere på ryggen af de fattige, så er Dumb Money en tilfredsstillende underdog fortælling om dengang i det fjerne 2021, da helt almindelige aktieinvesterende mennesker væltede op og ned på reglerne for en række vamle hedgefonde, da de pludselig fik det døende spilsælgende firma GameStop til at stige vildt i værdi.

Hvis du ikke kender den historie, eller synes den foregående paragraf var så lang og indviklet, at filmen om samme historie umuligt kan være interessant, så bare tag det roligt.

For Dumb Money holder tempoet højt, når den pumper store mængder komedie og et stærkt soundtrack ind i fortællingen om en gruppe almindelige mennesker — forenet via subredditten r/wallstreetbets — der pludselig bliver en torn i øjet på nogle af verdens rigeste mennesker.

Det hjælper også på løjerne, at Dumb Money har et fantastisk cast.

Paul Dano forener sin menneskelige varme og weirdo-energi som bevægelsens frontfigur; en bandanabærende og (næsten) helt almindelig finansanalytiker/Youtuber, der bliver frontfigur for bevægelsen.

Men omkring Dano er filmen befolket af fremragende folk som altid charmerende Anthony Ramos, America Ferrera, Vincent D’Onofrio, Seth Rogen og Clancy Brown.

Listen stopper ikke der, og rollebesætningen er alle som en veloplagte i en film, der hiver meget af sin humor fra grotesk dumme — og ofte grotesk sjove — internetmemes.

På den måde bliver Dumb Money også en hjertevarmende fortælling om de gode sider ved digitale fællesskaber.

Craig Gillespie har efterhånden mestret sin Scorsese-light stil, der forvandler mere eller mindre skandaløse virkelige historier til tempofyldte sorte komedier.

Det gælder også for Dumb Money, selvom den ikke helt når op til I, Tonya.

Det gælder til gengæld også for Dumb Money — som med de fleste af Gillespies andre produktioner — at den skøjter på overfladen.

Gillespie er ikke specielt interesseret i at dykke ned i de mere komplekse dele af sin historie.

De dunkle sider af internetkultur bliver kun nævnt forbipasserende, og i modsætning til The Big Short gør Dumb Money ingen indsats for at sætte sit publikum ind i de komplekse (og kvalmefremkaldende) finansielle problemstillinger, som hører med til den virkelige historie.

Dumb Money satser i stedet på underholdningen, og det lykkes unægteligt.

Men den kunne nok også godt have brugt en scene eller to med Margot Robbie i et badekar til at give løjerne lidt mere dybde.

Et fremragende cast og et stærkt soundtrack holder dampen oppe i denne komedie om en grotesk virkelig historie, selvom emnet godt kunne klare en mindre overfladisk behandling.