Companion anmeldelse: Skabt til streaming
Companion føles som en film skabt til en streamingtjeneste.
Det kan måske lyde ondt, men når det angår instruktør Drew Hancocks spillefilmsdebut, mener jeg det egentlig positivt.
For Companion fremstår skabt til at få sit publikum til at kigge op fra telefonen hvert 10. minut.
For det er sådan cirka så tit, at plottet i Companion snor sig i en ny underholdende retning.
Sådan en struktur er den perfekte modgift til et TikTok-elskende publikum, men den er sådan set også — i hvert fald et stykke af vejen — en fryd at overvære i biografen for alle os andre.
Filmens første twist — som du muligvis allerede har gættet ud fra filmens plakat, trailer og generelle markedsføring — er reelt set kun det første af mange.
Og det finurlige plot krydres med en god portion dunkel humor, der får en række gode jokes ud af både sit veloplagte karaktergalleri og filmens centrale præmis.
Det er ikke overraskende, at det er nogle af folkene bag den lige så overraskelses-drevne Barbarian, der har bragt Companion til lærredet.
Men i modsætning til den film, der taber luften i sin sidste tredjedel, holder Companion faktisk energien oppe med gode påfund til det sidste.
Den er endda ved at nå endnu højere gennem sin hovedrollepræstation.
Sophie Thatcher spiller nemlig røven ud af bukserne, som den loyale Iris, der inviteres på vennetur af sin kæreste Josh.
Thatcher leverer overraskende menneskelige nuancer til Iris, der på mange måder ender som filmens eneste sympatiske karakter.
Hun er filmen værd i sig selv, og hendes præstation antyder også de dybere niveauer, som Companion fisker efter.
Forbilledet er ret tydeligt Jordan Peeles Get Out, der er en sjældent god fusionering af tematik og genre-mestring.
Companion griber da også fat i spørgsmål om magtrelationer og misbrug i parforhold, men den får aldrig rigtigt ført noget til dørs.
For Companion er for interesseret i sine konstante plotdrejninger til rigtigt at komme i dybden med sine ideer.
Den er Get Out uden noget på hjerte.
Men en gang imellem er det egentlig også nok at blive hevet ved næsen gennem en underholdende plot-rutsjebane.
Om så det er hjemme foran skærmen eller i biografen.
Companion sætter alt ind på at underholde med et veloplagt plot, der konstant snor sig i uventede retninger.
