CPH:DOX 2018 anmeldelser

0
2404
CPH:DOX 2018 anmeldelser
Logo: CPH:DOX

CPH:DOX 2018 anmeldelser: Et kighul til festivalen

I dag skydes året CPH:DOX officielt igang. Københavns dokumentarfilmfestival byder på over 200 nye dokumentarer, så det kan være svært at vælge. Kinosaur har anmeldt syv film fra årets festival, og de er alle værd at se, på hver sin måde. Anmeldelserne er samlet nedenfor, og er et godt bud på et lille udvalg af seværdige titler fra årets festival.

Klik på filmtitlerne eller billederne nedenfor for at læse de fulde anmeldelser.

The Cleaners:

The Cleaners anmeldelse
Foto: Neumann Strategi & Kommunikation

The Cleaners er et gåsehudsfremkaldende indblik i internettets affaldsmænd og de sociale mediers tidsalder. Den samler en række ekstremt aktuelle spørgsmål i en vellavet filmpakke, uden at fjerne problemernes kompleksitet, og maner forhåbentlig til omtanke i brugen af digitale medier

The Distant Barking of Dogs:

The Distant Barking of Dogs anmeldelse
Foto: Neumann Strategi & Kommunikation

The Distant Barking of Dogs inviterer publikum til at opleve krigszonen mellem Rusland og Ukraine i børnehøjde. Det er en både nænsom og poetisk skildring af det ulideligt barske liv i en, tilsyneladende uendelig, krigszone.

Doel:

Doel anmeldelse
Foto: BigTinyMassive

Roy Andersson møder Aki Kaurismäki i denne dokumentarfilm om en belgisk spøgelsesby, hvis indbyggere kæmper for at blive boende. Doel er en stilren filmoplevelse, der byder på en god mængde tørre grin.

Dreaming Murakami:

Dreaming Murakami anmeldelse
Foto: Final Cut for Real

Dreaming Murakami handler om den danske oversætter af den populære japanske forfatter Haruki Murakami. Det er en poetisk filmoplevelse der selvsikkert byder på en klar pointe: oversættere er mindst lige så store kunstnere som forfatterne selv.

Exit:

Exit anmeldelse
Foto: Neumann Strategi & Kommunikation

Exit er fyldt til bristepunktet med bevægende historier om mennesker, der prøver at lægge ekstremismen bag sig, skabt af en der selv tidligere var involveret.

False Confessions:

False Confessions anmeldelse
Foto: Neumann Strategi & Kommunikation

False Confessions dissekerer en uhyre problematisk del af det amerikanske retssystem – falske tilståelser – med stor præcision. Den er en velinstrueret illustration af, hvor problematisk det kan være, at bruge løgn til at finde sandheden.

A Year of Hope:

A Year of Hope anmeldelse
Foto: Neumann Strategi & Kommunikation

A Year of Hope er en uafrystelig dokumentarisk skildring af gadebørnenes skæbne. Den er på samme tid hjerteknusende rædselsvækkende og fyldt med håb. Alene på den baggrund er det en uomgængelig filmoplevelse.