The Cleaners anmeldelse: Moderatorne fra Manila

Kommer du her direkte fra Facebook?

Det kan selvfølgelig også være, du er endt her fra Google, eller måske er det Kinosaurs Instagram– eller Twitter-profil, der har lokket dig til anmeldelsen af The Cleaners.

Næsten ligegyldigt hvor du kommer fra, har du kun været i kontakt med en brøkdel af det internetindhold hovedpersonerne i dokumentaren The Cleaners kommer forbi.

Men pointen med The Cleaners er mere alt det indhold, du ikke har set.

Titlens ‘cleaners’ er nemlig de usynlige moderatorer, af alle de sociale medier en stor del af verden er navlestrengs-lignende hægtet ind i.

25000 billeder og videoer skal de igennem for at have en succesfuld dag på arbejdet, og med hver af dem tage stilling til, om de skal slettes eller ignoreres.

Det gælder alt fra børneporno, uskyldig nøgenhed, satiretegninger, vold og terrorisme – you name it.

Og hvem er så disse moderatorer. Højtuddannede medieeksperter?

Nej, det er en broget samling fattige fra et af verdens mest socialt udsatte områder – Filippinerne.

Det er her hos dem at The Cleaners tager sit udgangspunkt. Der er da mildt sagt også rigeligt med problemer at tage fat på her.

Er det fair at gigantiske multinationale selskaber outsourcer den uendelige moderering af deres enorme medier til de fattigste egne af verden?

Er det ok at disse mennesker tvinges til en uendelig række af rædsler dagen lang?

En af moderatorer siger med et suk, at han har set hundredevis af halshugninger. Nu kan han se på ligene om de er lavet med en kort eller lang kniv.

Andre af internettets rengøringsmænd ender i selvmord.

The Cleaners understøtter deres skæbne med dystre billeder og horror-lignende musik – måske også mere end nødvendigt – men det er svært at klandre filmskaberne. Det her er rædselsvækkende.

Men moderatorne fra Manila er kun den begyndende tråd i den komplekse knude The Cleaners tager fat på.

For hvad sker der, når en dybt katolsk kvinde, der efter eget udsagn ved intet om sex, pludselig skal censurere verdens informationsstrøm?

Skal satirisk nøgen-kunst af USA’s præsident – og andre despoter – f.eks. fjernes fordi den vil støde præsidenten personligt – som en af moderatorne argumenterer for?   

Og billeder af krig og terror skal selvfølgelig fjernes fra Facebook og YouTube – eller er de dybt nødvendige for velgørende organisationer, der registrerer og videreformidler netop den slags information?

Er sociale medier overhovedet gearet til at være videreformidlere af viden – spørger The Cleaners. Eller er deres struktur – gearet til at få en reaktion ud af folk – alt for befordrende for spredning af usandheder og had?

Klogeligt kommer The Cleaners ikke med et svar.

Den stiller bare spørgsmålene, og zoomer ind på et samfund, hvis informationsstrøm på en gang er mere demokratisk end nogensinde, men måske også mere misvisende.

Forhåbentlig sender den sit publikum ud af biografen og hjem til en lidt mere betænksom brug af medierne.

Imens sletter en moderator i Manila endnu en halshugning.

P.S: Husk at like Kinosaur på de sociale medier.

The Cleaners er et gåsehudsfremkaldende indblik i internettets affaldsmænd og de sociale mediers tidsalder. Den samler en række ekstremt aktuelle spørgsmål i en vellavet filmpakke, uden at fjerne problemernes kompleksitet, og maner forhåbentlig til omtanke i brugen af digitale medier