Under the Sun anmeldelse: Lidt om kimchi
Ok, jeg vidste god, at kimchi er sundt.
Koreas traditionelle syrligt-stærke tilbehør består jo trods alt også af krydrede grøntsager – oftest kål eller radiser.
Men om 100 gram kimchi og 70 ml. kimichi-lage om dagen ligefrem indeholder alle de vitaminer og næringsstoffer, et menneske har brug for på en dag, det er jeg ikke så sikker på.
Det er nu alligevel, hvad en nordkoreansk far fortæller sin smilende lille datter over deres overdådige aftensmåltid, mens han opfordrer hende til at spise mere af den krydrede ret.
Men datteren ved det allerede! Hun ved også, at kimchi kan forhindre ældning og modvirke kræft. Det får mor og far til at le. Sikke meget hun ved, deres vidunderlige lille datter.
Det er et noget mere idyllisk billede af Nordkorea, end vi er vant til, vi her får fra den russiske dokumentar Under the Sun.
Men så træder en fremmed mand ind i billedet. Hov, han var åbenbart også i familiens lejlighed eller hvad?
Manden går ind og beder den lille familie om at sige det hele igen. Helst lidt gladere denne gang. Farmand skal faktisk helst blive så glad, for det datteren siger, at det ser ud som om han er fuld.
Så ser vi kimchi-scenen en håndfuld gange mere i forskellige varianter.
Manden er konsulent fra den nordkoreanske stat, men i praksis er han filmens instruktør.
Den russiske instruktør Vitaly Mansky fik lov til at lave en dokumentarfilm i Nordkorea. Selvfølgelig på den betingelse at filmen blev skabt ud fra et manuskript fra den nordkoreanske stat.
Og selvfølgelig med kyndig hjælp fra en 24-timers eskorte af statsfolk.
Tricket ved Under the Sun er, at Mansky lader kameraet rulle, også når statsfolkene ikke er klar over det.
Den nordkoreanske stat ønskede en film om den ideelle nordkoreanske familie. I stedet har de fået en film, der mageløst viser sprækkerne i det totalitære samfund.
De medvirkende i filmen bliver konstant opfordret til at vise “mere glæde!”. Gad vide hvorfor de har svært ved det?
Den ideelle dag i skolen går tilsyneladende med konstante hyldester af landets nuværende og forhenværende ledere, og indoktrinering af landets militære magt, der skal knuse landets mange fjender.
Glimtende af livet på gaden viser et landskab jeg kun kan sammenligne med sci-fi film. Grå bygninger og store plakater med de glorværdige ledere omkranser et sortklædt folk, der i en zombie-lignende døs bevæger sig fra et sted til et andet.
Forstillelsen bliver ofte ufrivilligt komisk, men min latter forsvandt hurtigt.
Det her er rædselsvækkende alvor.
Helt hjerteskærende bliver det, da den lille hovedperson, pigen Zin-Mi, presses så langt, at hun bryder sammen.
Man kan ikke få alt, hvad man har brug for fra kimchi, og man kan ikke leve i et samfund som det nordkoreanske.
Under the Sun er et dybt forstyrrende indblik i det nordkoreanske samfund. En lige dele fremragende og foruroligende film, der lader det nordkoreanske styre trække bukserne ned på sig selv.
Under the Sun er månedens dokumentar i Cinemateket.