The Miseducation of Cameron Post anmeldelse: What’s up?

What’s going on?!

Sådan spørger forsangeren i 4 Non Blondes, Linda Perry, i bandets altdominerede halvfemserhit What’s up.

Det samme får man flere gange lyst til at spørge sig selv, når man ser instruktør Desiree Akhavans The Miseducation of Cameron Post.

For hvad fanden er det egentlig der gør, at mennesker kan finde på at sende teenagere i konverteringslejr for at ‘rette op’ på deres seksualitet.

Det sker for unge Cameron Post efter hun til et skolebal opdages på bagsædet af en bil sammen med sin veninde og ikke sin mandlige kæreste.

Inden længe er Cameron indlogeret i en isoleret træhytte sammen med en række andre unge, der alle har det til fælles, at det seksualitet ikke helt stemmer overens med det, deres hyperkristne bagland ønsker for dem.

Her sættes de straks til at udfylde et metaforisk isbjerg med alle de gode grunde til, at de pludselig tiltrækkes af samme køn.

Dem præsenterer instruktør Desiree Akhavan for publikum med en veloplagt montage, der inkluderer alt fra for meget sport til for stærk tilknytning til far OG for stærk tilknytning til mor.

Flere af ‘patienterne’ taler bare personalet efter munden, men det er anderledes for Cameron.

Hun begynder at tvivle på sig selv, for måske er det virkelig en fejl i hendes personlighed, at hun tiltrækkes af andre kvinder?

Pointen står lysende klar i Akhavans stilfærdige film. I en periode af livet, hvor man i forvejen er usikker på alt, kan denne form for manipulation være altødelæggende.

Netop skrøbeligheden i teenageårene fanger The Miseducation of Cameron Post imponerende godt med sit afdæmpede filmsprog, mens 90er-genskabelsen nok automatisk vil bringe en del tilbage til deres egne teenageår.

Chloë Grace Moretz giver en fin underspillet præstation i titelrollen, selvom jeg godt kunne have ønsket mig mere dybde hos både hende og de andre medpatienter.

The Miseducation of Cameron Post kæmper nemlig lidt med at få sine ellers gode puslespilsbrikker til at samle sig og filmen er ikke helt stilfuld nok til at det adstadige tempo ikke til tider bliver kedeligt.

Heldigvis kompenserer Akhavan med øjeblikke af blændende menneskelighed. En spontant omgang fællessang til netop Whats Up og et natligt møde i Camerons seng hører til filmens varmhjertede højdepunkter.

Her viser The Miseducation of Cameron Post den menneskelighed, som konverteringslejren fuldstændigt har misforstået.

Og til spørgsmålet, What’s Up; hvorfor forsøge at ændre unge menneskers seksualitet, giver The Miseducation of Cameron Post et muligt svar allerede i sin åbningsscene.

Her forklarer en søndagsskolelærer, hvorfor de unge skal indrette sig under de voksnes idealer:

‘Vi vil jo bare have jer til at rette op, på alt det vi selv gjorde, da vi var unge.’

The Miseducation of Cameron Post er en skrøbeligt hjertevarm filmoplevelse, der tackler et alvorligt emne med både følsomhed og humor.