Mysteriet om Hr. Link anmeldelse: Sagnomspundne Laika
Der er nogle slående ligheder mellem animationsselskabet Laika og den ene hovedperson i deres nyeste film Mysteriet om Hr. Link.
Hr. Link er et levn fra en svunden tid. ‘The missing link’ der som sagnfiguren Bigfoot lever et ensomt liv ude i det nordamerikanske vildnis.
På samme måde virker Laika lidt som et levn fra en svunden tid.
I en verden hvor mainstream animation for længst har droppet de gamle teknikker til fordel for computeranimation, fortsætter Laika ufortrødent med stop-motion animationens ædle kunst.
På trods af endnu ikke at have produceret nogle kæmpe hits, holder Laika fast i den tidskrævende og dyre animationsform, hvor fysiske dukker rykkes en lille tak af gangen.
Og tak filmguderne for det.
For Laikas animerede film hører til de absolut smukkeste af slagsen.
Intet kan som stop-motion levere den taktile følelse, der overbeviser publikum om, at de kan række ud og røre ved de animerede figurer.
Som et stykke legetøj lige uden for rækkevidde.
Det samme gælder også for Mysteriet om Hr. Link.
Fra detaljerne i den behårede hovedpersons pels, over der spidsnæsede figurdesign og til den elegante animation, der vækker 1800-tallets eventyrunivers til live, er Mysteriet om Hr. Link en udsøgt animeret fornøjelse.
Men at en ny film fra Laika er en stilfuld lækkerbisken, der bruger moderne teknologi til at rykke en gammel animationsform videre, er ikke nogen overraskelse.
Det er en selvfølge.
Laikas film plejer at byde på mere. Charmerende figurer, tematisk kompleksitet og historier med mere kant end konkurrenterne.
I den sammenhæng er Mysteriet om Hr. Link en lille skuffelse.
For historien om den opdagelsesrejsende Sir Lionel Frost, der slår pjalterne sammen med den godhjertede sasquatch byder ikke på mange overraskelser.
Tværtimod er den ufarlig og proppet med ikke altid lige skarpe jokes i en grad, så det føles som om Laika er blevet mere desperate for et publikumshit af de store, og derfor går konkurrenterne i bedene.
Det er synd, for det gør Mysteriet om Hr. Link mere forglemmelig end håndværket, der ligger bag.
Men misforstå mig ikke.
Selvom Mysteriet om Hr. Link ikke kan konkurrere med mesterværker som Coraline og Paranorman, så er den stadig længder over de fleste andre.
Udover det betagende og detaljerede 1800-tals univers er Mysteriet om Hr. Link nemlig også en fantastisk charmerende oplevelse.
Det meste af historien udfolder sig som en småfjollet buddy-komedie mellen Sir Frost med den stiveste overlæbe og bløddyret Hr. Link, eller Susan, som han gerne vil kaldes.
Og kemien mellem de to er stærk nok, til at jeg gerne ønsker mig en efterfølger. Ikke mindst takket være det fine stemmeskuespil – også selvom et par af de mere finurlige sprog-jokes ikke lander helt så rent i den danske oversættelse.
På den måde redder Mysteriet om Hr. Link sig hjem på charmen.
Og så selvfølgelig på Laikas stædige hævdelse af glemte dyder.
Mysteriet om Hr. Link er et vildt charmerende og visuelt betagende animeret eventyr, også selvom den ikke når helt samme svimlende højder som Laikas tidligere film.
