Mødregruppen anmeldelse: Ude på landet

Er du en gang imellem i tvivl om dine personlige værdier holder vand? Så tag ud på landet.

Nærmere bestemt: en landsby på Fyn.

Det er der, du kan lære, at alt ikke handler om penge, at det er mere givende at passe sit eget barn end at have en barnepige, at familien er vigtigere end alt andet, at du skal tilgive i stedet for at bære nag og at det er så meget bedre at sælge håndmalet keramik fra en gammel gård end at leve et stresset liv i Hong Kong.

Nu virker det måske som om, jeg har spoilet instruktør Charlotte Sachs Bostrups nyeste film Mødregruppen, men mit gæt er nok, at det er de færreste, der får en eneste overraskelse i løbet af filmens 99 minutter.

Uanset hvor meget de har hørt om den i forvejen.

For du har nemlig allerede set Mødregruppen før. Måske hed den Doc Hollywood på det tidspunkt eller Sweet Home Alabama.

En storbysnob skal ud og lære lidt om livet på landet.

I Mødregruppen hedder hun Line og er spillet af dygtige Danica Curcic.

Line må tage sin helt lille dreng under armen og vende tilbage til barndomsbyen på fyn, da hun finder sin oversmarte forretningsmand af en husbond mellem benene på deres au pair-pige.

På fyn venter en keramik-lavende kusine, der stadig bærer nag over den gang, da Lines rige far lukkede den lokale keramikfabrik.

Inden længe er Line blevet del af kusinens mødregruppe, der er befolket af karikaturer som en no-nonsense revisor, en blød homoseksuel mand og en grov-i-munden provinspige.

Sammen skal de selvfølgelig lære Line om det virkelige liv, der selvfølgelig inkluderer at stå på egne ben, tale utroligt meget om børn og være mor på den helt rigtige kærlighedsfyldte og uperfekte måde.

Mødregruppen er befolket med en række stærke skuespillere med sans for komik, men de kæmper med at skabe interesse for de papirtynde karakterer og desværre også med at levere de lidt overskrevne oneliners, der ellers er manuskriptforfatter Christina Sederqvists stærkeste kort.

Danica Curcic får momentvis skabt lidt sympati i rollen som overklasseløget i centrum, men er milevidt fra sit bedste arbejde.

Og det er lidt af et problem.

For en historie så forudsigelig som Mødregruppen er tvunget til at køre den hjem på charmen, men den indfinder sig bare aldrig.

Karaktererne bliver aldrig andet end omvandrende klicheer, og det komiske klimaks ender i en doven omgang Olsen Banden, der ikke rigtigt fører nogen vegne.

Charlotte Sachs Bostrup instruerer rutineret, men også fladt i både iscenesættelse og musikvalg.

Visuelt er det bedste ved filmen optagelserne af et solbeskinnet fynsk landskab.

Og der er da flot ude i det danske land, men det er desværre ikke nok til at gøre Mødregruppen værd at se.

Mødregruppen er en stiv samling af klicheer, der føltes forældede for 20 år siden, og de ellers solide skuespillere er desværre ikke nok til at løfte filmen.