Mit Grønland anmeldelse: Flot natur og stift skuespil

Begyndelsen af Mit Grønland gjorde mig temmeligt nervøs.

Med noget af det stiveste skuespil jeg længe har set, introduceres publikum for filmens hovedperson, danske Anders.

Han er til jobsamtale som mulig underviser i Grønland.

Det har han sikkert på et tidspunkt også været i virkeligheden, men den akavede scene i Mit Grønland er tydeligvis en genskabelse.

Mit Grønland er nemlig en hybrid mellem fakta og fiktion. En dramatiseret dokumentar.

Og det valg fungerer ikke altid lige lige godt.

Hovedpersonen Anders er nemlig helt tydeligt ikke skuespiller. Hans replikker leveres desværre for det meste med en stivhed, der ville være uacceptabel i en omgang skoleteater fra 5. klasse.

Det hjælper ikke, at dialogen er cirka så tung og klodset som en kampesten.

I næste scene fortæller Anders nyheden om sin tur til Grønland til sine forældre, der ellers gerne vil have, at han viderefører familiegården.

For virkelighedens Anders er det sikkert et alvorligt følelsesmæssigt dilemma, men i hænderne på den franske instruktør Samuel Collardey virker det desværre mere som amatørteater baseret på en af de virkeligt dårlige Morten Korch-bøger.

Mit Grønland anmeldelse
Foto: SF Studios

Så du forstår måske, hvorfor jeg frygtede den resterende halvanden times tid af Mit Grønland, der følger Anders’ oplevelser over et år som underviser i en lille bygd på Grønland.

Men da filmen ankommer til den snedækkede ø lysner det heldigvis lidt.

Den konstruerede historie giver plads til flot komponerede billeder, der inkluderer oprigtigt betagende droneoptagelser af den grønlandske natur.

De grønlandske medvirkende klarer sig også bedre i de opstillede scener end filmens hovedperson.

Det gør mødet mellem Anders og det grønlandske landsamfund til en glimtvis fascinerende kulturkonflikt.

Mit Grønland anmeldelse
Foto: SF Studios

Byens voksne har svært ved at forstå alvoren af, at børnene møder op til Anders’ undervisning i det lille klasselokale.

Hvem har brug for en uddannelse, hvis man alligevel bare skal være jæger.

Den mentalitet har Anders svært ved at forstå. Særligt i betragtning af de heftige sociale problemer han møder i den lille bygd.

Langsomt – og desværre også for stift konstrueret – nærmer de to kulturer sig hinanden.

Der er værdi at finde i Mit Grønland som en fortælling fra et samfund vi hører for lidt fra.

I enkelte scener dukker den gribende film op, der kunne have været.

Mit Grønland anmeldelse
Foto: SF Studios

Som da en bedstemor fortæller sit barnebarn et oprigtigt rædselsvækkende Grønlandsk sagn.

Eller da den lille bygd på nytårsaften åbner sig lidt for den danske Anders – godt hjulpet på vej af en ekstra håndfuld Tuborg.

Men med regelmæssige mellemrum hæmmer den overdrevne dramatisering desværre filmen.

Slutningen binder også en alt for korrekt og utroværdig sløjfe på materialet, med en tur på hundeslæde, hvor alt pludselig flasker sig.

Det er ærgerligt, for som skildring af Grønland er der værdi at finde i Mit Grønland.

Smukke billeder og en momentvis gribende skildring af grønlandsk kultur er ikke nok til at Mit Grønland kan kompensere for sin klodsede dramatisering af virkeligheden.

3 af 6 stjerner filmanmeldelse

Facebook kommentarer