Mary og troldkvindens blomst anmeldelse: Et Miyazaki-coverband

Hvis Studio Ponoc var fra musikkens verden i stedet for animationens, så ville de klart være et coverband.

Det nystartede japanske animationsstudie lægger nemlig ikke skjul på, at de vil løfte arven fra det hæderkronede Studio Ghibli, som størstedelen af stifterne oprindeligt kommer fra.

Og den første spillefilm fra Studio Ponoc føles da også mest som et covernummer.

For det er ikke svært at se at instruktør Hiromasa Yonebayashi har taget sin stil med fra Ghibli og mere præcist fra mesterinstruktør Hayao Miyazaki.

Men som mange coverbands når Studios Ponocs første værk Mary og troldkvindens blomst ikke helt op på siden af forbilledet.

Men mindre kan heldigvis også gøre det.

Mary og troldkvindens blomst er baseret på en børnebog af Mary Stewart og fortæller den – lidt rodede – historie om den unge pige Mary, der finder en blomst, der kan gøre hende til heks for en dag.

Allerede fra åbningsscenen er det ikke til at tage fejl af inspirationskilderne.

Alt fra farvepalet til tempo og musik lugter langt væk af Miyazaki.

Historien om den unge pige, der både rider på kost og har en kat som følgesvend har da også ligheder med Kiki – den lille heks, der er helt umulige at overse.

Mary og troldkvindens blomst anmeldelse
Foto: Angel Films

En stærk ung pige hvirvles ind i en magisk verden, hvor mærkelige skurke har skumle planer.

Og måske i kraft af at være så voldsom en kopi, så når Mary og troldkvindens blomst ikke helt samme højder som Miyazakis bedste.

Historien er en unødigt rodet omgang eventyr-løjer uden helt samme magi som Ghiblis mesterværker.

Men, altså, helt ærligt, det er der jo ingen film, der kan måle sig med.

Mary og troldkvindens blomst er måske nok en kopi, men det er en god kopi.

Mary og troldkvindens blomst anmeldelse
Foto: Angel Films

Animationen er helt spektakulær og fuldt på højde med forbillederne. Yonebayashi har en fantastisk sans for detaljen og Studio Ponoc leverer karakteranimation, der overgår de fleste.

Tag bare Marys lille kat, Kis, der med sit næsten konstant utilfredse udtryk stjæler opmærksomheden i alle scener og med det samme slutter sig til Kikis kat Jiji som en af de bedste animerede katte nogensinde.

Eller hvad med den halvskumle Madam Mumlegøj, der har en prominent gylden vorte midt i sit rynkede ansigt, og som i øvrigt er leder af en eventyrlig Hogwarts-variant.

Og så er der selvfølgelig Mary Selv, der med sit strittende røde hår allerede er blevet en velvalgt maskot for Studio Ponoc.

Mary og troldkvindens blomst anmeldelse
Foto: Angel Films

Animationshåndværket er med andre ord mere end i orden, og filmens engelske eventyrverden filtreret gennem et umiskendeligt japansk filter leverer også rigeligt af den diskrete magi som Ghibli-fans elsker.

Så nok er Studio Ponoc indtil videre et coverband, der imiterer mesteren.

Men når de gør det så godt, betyder det altså ikke så meget.

Mary og troldkvindens blomst løfter flot arven fra Miyazaki og Studio Ghibli i en film, der byder på blændende animation og eventyrlig magi.

4 af 6 stjerner anmeldelse
Facebook kommentarer