I Feel Pretty anmeldelse: Sukkersøde Amy Schumer

Øv, endnu en film der ikke forstår at udnytte Amy Schumers enorme komiske talent.

Indtil videre er det kun Judd Apatow, der har haft evnerne til at oversætte Schumers bidende ærlige comedy til det store lærred med Trainwreck – baseret på et manuskript af Schumer selv.

Måske var det netop manuskriptet, der gjorde, at hovedpersonen i Trainwreck føltes som en variation af den hårdtslående kvinde hele verden efterhånden kender fra standup-scenen og sketchshowet Inside Amy Schumer.

Sådan føles hovedpersonen i I Feel Pretty, Renee Bennet, i hvert fald ikke.

Hun føles dårligt nok som en person.

Renee Bennet har nemlig ingen andre karaktertræk end dem, der er krævet af filmens plot.

Først har hun lavt selvværd og hader sin krop. Så slår hun sit hoved og ser pludselig sig selv som gudesmuk, mens alle andre stadig ser den samme Renee.

Men i modsætning til komikeren der spiller hende, så er Renee uden nogen form for definerende personlighed.

Det gør det unægteligt svært at engagere sig i hendes tyndbenede historie i næsten to timer.

Det er ellers et uhyrligt sympatisk budskab, I Feel Pretty bringer til bordet.

Det er ikke hendes udseende, men øget selvværd, der forandrer Renees liv.

Desværre leveres den ellers overordentligt relevante ide sådan cirka så forudsigeligt og kvalmt sukkersødt, som det er muligt.

Lige fra første scene er det uhyggeligt nemt at forudse, hvordan resten af filmen vil forme sig, og der venter ikke en eneste overraskelse gennem hele filmens spilletid.

Det søde og formulariske kunne have været til at sluge, hvis så bare I Feel Pretty, havde været sjov. Og på overfladen virker det jo som det perfekte valg at smide den sædvanligvis beske Amy Schumer ind midt i det hele.

Hun kunne være den syrlige kant, der mangler, i alt det søde.

Desværre er der ikke mange spor af Schumers sædvanligt barske stil.

I stedet får hun lov til at falde ned fra spinning-cykler og snuble ned af trapper i dårligt udført falden på halen humor.

Når filmen ikke byder på den slags slapstick, så består humoren af en tilsyneladende uendelig række scener, hvor folk kigger med løftede øjenbryn på Schumers Renee, der fortæller om alle sin kvaliteter.

Igen og igen og igen.

Det er ikke sjovt nok til at kompensere for filmens ellers sirupsagtigt sentimentale tone, og det gør hverken Schumer eller det vigtige budskab nogen form for ære.

Schumer har aldrig været så ufarlig som i I Feel Pretty, og det er altså ikke sådan, jeg bedst kan lide hende.

I Feel Pretty sliber alle kanterne af Amy Schumers humor i jagten på et ellers sympatisk budskab, der desværre leveres kvalmende sukkersødt.