Freaky anmeldelse: Freaky Friday the 13th

Det er altså en smågenial præmis.

Tænk hvis morderen i en slasherfilm byttede krop med offeret.

Den simple præmis driver instruktør Christopher Landons nye og stærkt underholdende gyserkomedie frem gennem sine skarpt skårne 101 minutter.

Men lad os få det af vejen med det samme; Freaky indfrier ikke helt potentialet i den geniale præmis.

Til det falder filmens lidt overskrevne ungdomsdialog og lidt for fjollede falde-på-halen sekvenser for ofte til jorden.

Men Freaky fungerer heldigvis, når det gælder.

Fra filmens åbning, hvor en for slasher-fans meget velkendt font proklamerer, at dagen er WEDNESDAY THE 11TH og afslører den dobbelt reference i filmens titel, følte jeg mig i gode hænder hos Freaky.

Og det er meget passende at Freaky refererer både til den kropsbyttende familiekomedie Freaky Friday og instruktør Sean S. Cunninghams slasher-klassiker Fredag den 13.

For Freaky er faktisk lige dele blodig slasher-hyldest og varmhjertet ungdomskomedie.

Og blodig er filmen faktisk denne gang, i modsætning til instruktør Landons tidligere gimmick-gyserkomedier Happy Death Day og Happy Death Day 2U.

Allerede fra første scene bliver der ikke lagt låg på de 80’er inspirerede drab, der drevet af praktiske effekter nok skal få folk til at vride sig i sædet.

Men lidt overraskende er der heller ikke lagt låg på sødmen, når teenagepigen Millie pludselig befinder sig i kroppen på den morderiske ‘Blissfield Butcher’.

Blandt de komiske optrin og blodige mord, finder Freaky nemlig både plads til hjertevarmende familiedrama, og en romance på tværs af krop.

Det er ret imponerende.

Næsten lige så god er udnyttelsen af den centrale ide.

For hvad gør en Michael Myers-lignende morder, når han pludselig ikke har overmenneskelig styrke, men kun en småspinkel pigekrop at slå ihjel med?

Og hvad gør offeret, når hun pludselig er fysisk overlegen, men alle ser hende som morder?

De ideer får Freaky masser af fine scener ud af, også selvom der stadig er nok stof til en eventuel Freaky 2.

Den ser jeg gerne, for selvom humoren ikke altid rammer helt plet, og filmen godt kunne have satser på mere uhygge – som i den intense finale – så er der nok kød på karaktererne til at tage en omgang mere i manegen.

Det skyldes selvfølgelig især de veloplagte præstationer fra Vince Vaughn og Kathryn Newton i hovedrollerne.

Vaughn er overraskende fysisk intimiderende som Jason-style morder og oprigtigt sjov, når han pludselig bliver teenagepige på indersiden.

Det gælder også for Kathryn Newton, der får lov til at bevæge sig rund på sit teenageværelse, som om hun konstant leder efter et offer.

Imens strør Landon om sig med referencer til slasherfilmenes historie.

Og for en gyserhund som undertegnede, ender det med at blive helt rørende.

For som sine mordere lever slasher-filmen videre, uanset hvad man gør ved den.

Måske Christopher Landon er dens nye bannerfører?

Freaky er en fest af en gyserkomedie, der formår både at være hjertevarmende ungdomskomedie og bloddryppende slasher-hyldest.