Fantastiske Skabninger: Grindelwalds Forbrydelser anmeldelse: Harry Potter og den uendelige franchise

Selv for en middelmådig Potter-fan som mig, er det svært ikke at mærke en snert af gåsehud, når John Williams’ ikoniske tema slås, da et dunkelt Warner-logo dukker op i starten af Fantastiske Skabninger: Grindelwalds Forbrydelser.

Det siger en del at J.K. Rowlings Potter-univers, eller Wizarding World som den magiske verden nu er brandet, stadig har den slags kræfter.

For den første Fantastiske Skabninger, var lidt af et miskmask.

Den løse inspiration fra Rowlings fiktive leksikon over magiske væsner, kombineret med prequel-fortællingen om den onde Gellert Grindelwalds vej til magten, smeltede aldrig rigtig sammen til en tilfredsstillende helhed.

Historien om troldmandsverdenens svar på Dr. Doolittle, Newt Scamander, føltes mere som et forvirret forsøg på at fortsætte Potter-pengemaskinen, end en historie der bare MÅTTE fortælles.

Det bærer denne anden omgang Fantastiske Skabninger desværre også præg af, men Grindelwalds forbrydelser er alligevel en mere tilfredsstillende filmoplevelse end den foregående.

Plotbrikkerne skulle nok have været lidt hurtigere på brættet i første film, men Grindelwalds Forbrydelser har til gengæld mulighed for at starte et langt mere interessant sted.

Onde, onde Grindelwald, overraskende underspillet af Johnny Depp, flygter fra sit fangenskab i filmens vellykket stemningsfulde åbningsscene.

Og så går jagten ellers ind på den magtfulde og plagede unge magiker Credence, som Grindelwald på Darth Vader vis vil have over på den mørke side, mens de britiske og amerikanske magi-ministerier – og den excentriske Newt Scamander – selvfølgelig vil redde.

Hvis det lyder som sort snak, så er det nok værd at gense første omgang Fantastiske Skabninger.

Grindelwalds Forbrydelser lægger nemlig ikke skjul på at være anden episode i en slags fantasy-sæbeopera, og der gøres ikke meget for at få et nyt publikum hægtet på.

Men Fantastiske Skabninger er heller ikke lavet til et nyt publikum.

Rowling og instruktør David Yates sigter benhårdt efter de garvede Potter-hoveder, der nok skal blive rystet lidt i deres grundvold, når nye afsløringer om kendte figurer hives frem fra skabet.

Det hele er stærkt underholdende serveret, og krydret med det nye Potter-ansigt Jude Law, der leverer den yngre Dumbledore tilpas skælmsk.

Desværre får han ikke helt så meget plads, som man kunne håbe, men hans rolle sættes tydeligt op til at blive større i de kommende tre (?!) film.

Og det er unægteligt et af de største problemer med Grindelwalds Forbrydelser.

Plottet træder simpelthen vande i alt for høj grad.

Det er tydeligt at historien skal trækkes ud til fem film, uden måske helt at have substans nok til at bære så episk en længde.

Det er synd, for det fornyede fokus på Grindelwald og Dumbledore, er langt mere fængende, end det væld af mindre interessante sidehistorier og bifigurer som manuskriptforfatter Rowling smører hen over hele foretagendet.

Men set som endnu en episode i en slags Potter-TV-serie i stort format, byrder Grindelwalds Forbrydelser alligevel på mange glæder.

Titlens fantastiske skabninger er bedre vævet ind i historien i denne omgang, og de rummer den varme iderigdom, der oprindeligt gjorde Potter universet til noget specielt.

Grindelwald folder sig også ud som en vellykket skurk, malet med den tilfredsstillende brede facisme og racerenheds-pensel – komplet med lille overskæg og en borg i Østrig – der kun gør ønsket om se ham komme ned med nakken endnu større.

Rowling finder lader også et overraskende mørke snige sig ind i fortællingen, der nok mere vil henvende sig til seriens ældre fans end de yngre.

Instruktør David Yates har ikke altid helt styr på fortællingens tempo, men til gengæld er han helt hjemme i Potter-universet, der leveres med imponerende effekter både i de små magiske detaljer og den spektakulære finale.

Det gør klart Grindelwalds Forbrydelser værd at se på et stort lærred.

I mellemtiden lurer et endeligt, og dramatisk, opgør i baggrunden af de spraglede løjer.

Så er spørgsmålet bare, om fem film kommer til at gøre vejen derhen lige lang nok.

Potter-magien lever stadig i Fantastiske Skabninger: Grindelwalds Forbrydelser, også selvom den måske ikke er helt på samme blus, som den var engang.