Echo anmeldelse: Jul på Island
Hvorfor hedder den ikke Jul på Island?
Ja, ja, instruktør Rúnar Rúnarsson har sikkert et par dybe overvejelser og en god del kunstnerisk integritet gemt i filmens oprindelige titel Echo.
Og på overfladen er Echo da også en klassisk kunstfilm. En række tilsyneladende løsrevne scener – på alt fra under et minut til måske fem minutter varighed – kun forbundet, fordi de foregår på Island omkring juletid.
Og så er det hele endda præsenteret i gråtonede statiske kameraindstillinger, der vækker minder om både Roy Andersson og Ruben Östlund.
På overfladen er Echo altså en af den slags film, der hører til et lille publikum i de små biografer i de danske storbyer.
Og så alligevel ikke.
For det er ikke for sjov, at jeg synes Jul på Island havde været en bedre titel.
Echo er nemlig gennemsyret af en varm humanisme og en slags folkelighed, der forvandler den til en vaskeægte julefilm med bred gennemslagskraft.
Rúnarssons små vignetter har ikke forbilledet Roy Anderssons surrealisme og i særdeleshed ikke Ruben Östlunds kynisme.
I stedet sætter Rúnarsson fokus på menneskelig nærhed, med det moderne livs trængsler som baggrund.
Det hele er overraskende hjertevarmende, og uden at svælge i hverken gran eller kunstig sne rammer Echo en helt særegen julestemning, når de små scener bevæger sig kronologisk henover julen og ender, da det sidste nytårsfyrvækeri fyres af.
En vis politisk skarphed væver sig igennem baggrunden, som da en præst forsøger at beskytte et par illegale indvandrere fra politiet i sin kirke, og det er heller ikke alle filmens møder mellem mennesker, der går lige heldigt.
Men der er altid en særlig sårbarhed eller nænsom melankoli, der gør de fleste scener til små hyggebomber.
Til tider føles det hele lidt for opsat, både i skuespil og filmisk udtryk og på trods af den korte spilletid, går luften lidt af ballonen hen mod slutningen.
Men det forhindrer alligevel ikke Echo i at være et overraskende vellykket bud på en alternativ julefilm.
Også selvom den burde have heddet Jul på Island.
Echo byder på en perfekt mængde hjertevarme til afslutningen på et iskoldt år og er et godt bud som årets alternative julefilm.
