DanMachi: Arrow of Orion anmeldelse: Medrivende fantasy-sæbeopera

DanMachi: Arrow of Orion får min anbefaling, men det er en svær anbefaling at give.

For DanMachi: Arrow of Orion er født af en helt anden tradition end de japanske animationsfilm, der normalt finder vej til de danske biograflærreder.

For DanMachi: Arrow of Orion er, som den ikke så mundrette titel antyder, anime-serien Danmachi’s ankomst på det store lærred.

Og den er på både godt og ondt indbegrebet af mange moderne animeserier.

Titlen kunne i øvrigt have været markant værre. For DanMachi er faktisk en anglificeret forkortelse af den oprindelige japanske titel: Danjon ni Deai o Motomeru no wa Machigatteiru Darō ka.

Eller på engelsk: Is It Wrong to Try to Pick Up Girls in a Dungeon?

Det er lidt af en mundfuld, men det er serien – oprindeligt baseret på en mangaserie – sådan set også.

DanMachi følger den unge helt Bell Cranel, når han, på foranledning af en gudinde der også er hans veninde, kæmper mod monstre og – på klassisk rollespilsmaner – stiger i level i den lokale og tilsyneladende uendelige dungeon.

Resultatet er en – for animeserier typisk, men for uindviede sær – blanding af sæbeopera, ungdomskomedie, fantasy og action.

En blanding, der vil virke bekendt for fans andre animeserier, som f.eks. Sword Art Online.

Det gælder også for filmen, der mest af alt fremstår som et forlænget afsnit af serien. Af samme grund kommer DanMachi næppe til at skabe mange nye fans.

Den gør sig i hvert fald ikke umage for at få nogen up-to-speed, når den springer ind i endnu en historie, der sender Bell Cranel på et nyt eventyr.

En ny gud, Artemis, stikker hovedet frem, og sender Bell på jagt efter et nyt monster, der kan indvarsle enden på verden.

Men mest af alt er det hele bare en undskyldning for at lade fans hænge ud med de elskede karakterer.

Og det er her DanMachi: Arrow of Orion har sin berettigelse.

For som alle fans af animeserier, for den sags skyld sæbeoperaer, ved, så er det karaktererne, der hiver en tilbage sæson efter sæson.

Alle fan-favoritterne får lov til at vise deres ansigter i Arrow of Orion, og det føles som at hænge ud med gamle venner, også selvom man som udenforstående ikke helt fanger alle de interne referencer.

Der er en lethed i filmens karakterarbejde, der gør det svært ikke at smile, og filmen drøner frem i et rasende højt tempo. 

Der gør det nemmere at se igennem fingre med mere problematiske anime-klicheer – som en fremstilling af kvinder, der nok kan få selv en 13-årig dreng til at ryste opgivende på hovedet.

Det er heldigvis glemt i filmens finale, der for alvor får kog under fantasygryderne med en overraskende brutal og dramatisk afslutning, der forhåbentlig ikke er glemt, når serien fortsætter.

DanMachi: Arrow of Orion er ikke for alle, men underholdende er den.

DanMachi: Arrow of Orion er en stærkt underholdende filmoplevelse, også selvom fans af serien nok vil få mest ud af den.