CODA anmeldelse: Klicheer der virker
En hørende pige skal synge i et auditorium for første gang, mens hendes døve forældre og bror ser til fra tribunerne.
To teenagere forelsker sig under en solbeskinnet svømmetur i en billedskøn sø.
En fisker-familie kæmper for at holde skindet på næsen under tiltagende økonomisk pres.
Og en ung pige skal balancere sit familieansvar med drømmen om at blive sanger og komme på universitetet.
Instruktør Sian Heders CODA burde virkelig knække på midten under vægten af de sentimentale klicheer.
Det er ikke svært at mærke, at CODA er en genindspilning af et af den slags kvalme feel-good dramaer som fransk filmindustri har spyttet ud siden De Urørlige.
Klicheerne står i kø, i filmens sidste del vil hver scene overgå den foregående i tåreperser-effekt og den hjertelige og lidt fladpandede humor presser sig på hvert minut.
Men i CODA virker det mere, end det fejler.
Måske er det fordi, filmens døve karakterer er castet med virkelige hørehæmmede. Den muntre humor kommer kun sjældent fra deres handicap, men fra deres personlighed.
Når hovedpersonen Ruby – titlens Child of Deaf Adult – afbrydes i et forsigtigt besøg fra sit crush på værelset af, at hendes forældre dyrker alt for højlydt sex ved siden af, så skyldes morskaben mere deres frimodige personlighed end deres hørehandicap.
Og det er oprigtigt sjovt, som CODA ofte er.
Men de hørende skuespillere leverer også stærke præstationer.
Det gælder især Emilia Jones i hovedrollen, som pigen strukket mellem sine egne drømme og ansvarsfølelsen for sin familie.
Som Ruby leverer hun en imponerende blanding af barsk overflade og blødt indre kombineret med en kantet karisma, der spår om en stor karriere i fremtiden.
Hun er næsten filmen værd i sig selv.
Men på trods af sin voldsomme forudsigelighed får CODA faktisk fundet frem til noget ægte, særligt i forholdet mellem Ruby og hendes forældre.
Det er svært at holde øjnene tørre i filmens store finale – eller finaler.
Nogle gange er det faktisk helt ok, at have set det hele før.
CODA gør det svært at holde smilet væk og øjnene tørre med sine stærke præstationer og store bankende hjerte.
