Bumblebee anmeldelse: Pigen og transformeren
Bumblebee byder ikke på mange overraskelser.
Faktisk virker den første Transformers-film uden Michael Bay som instruktør mere end almindeligt bekendt.
Hvis du har set E.T. og Drengen med jernkæmpen bliver du næppe forbavset over historien om en teenagepige, der bliver venner med en robot fra rummet.
Faktisk har Bumblebee kun en enkelt overraskelse at byde på.
Det er den første spillefilm om de transformerende robotter, der er værd at se.
Instruktør Travis Knight og manuskriptforfatter Christina Hodson giver det første overbevisende bud på, at Hasbros legetøjsrobotter overhovedet bør have en plads i biograferne.
Det skyldes selvfølgelig først og fremmest at Michael Bay er rykket fra at være instruktør til at være producent.
Væk er de visuelt ulæselige og evigt eksploderende actionsekvenser, den fladpandede og halvracistiske humor, den absurde seksualisering af unge piger og de bizart opsvulmede og overkomplicerede historier.
I stedet leverer instruktør Travis Knight en regulær familiefilm, der holder sit fokus overraskende skarpt på sin unge hovedperson Charlie, fint spillet af Hailee Steinfeld, og hendes forhold til den gule transformer Bumblebee.
Forfatter Christina Hodson – der som ene kvinde erstatter den hær af manuskriptforfattere, der stod bag Bays seneste omgang robot-kaos – skraber simpelthen alt braset væk til fordel for en velkendt, men også sød, historie om en ung pige, der skal komme sig over tabet af sin far.
Som en prequel til de tidligere film foregår Bumblee i 1980ernes USA.
Det giver mulighed for et fint retroficeret soundtrack, men Travis Knight undgår heldigvis at forfalde til al for meget nuttet 80er nostalgi.
Det klæder filmen at holde fokus på en enkelt Transformer og den grundlæggende fascinationskraft ved robotternes evne til at forvandles til køretøjer.
Da Charlie for første gang arbejder på den nedslidte folkevognsboble, hun har tiltusket sig, og den forvandler sig til den gule robot, vækker det pludselig minder om, hvorfor legetøjet oprindeligt blev populært.
Hailee Steinfeld er overraskende god i rollen som den både plagede og eventyrlystne teenager i front, og selvom hendes rejse er lige forudsigelig nok, så er den aldrig mindre end tilfredsstillende.
Mindre gode er de fumlende scener med John Cena som militærmand på jagt efter den gule Transformer, og de onde Decepticons bliver heller aldrig helt godt integreret i historien.
Men det betyder egentlig mindre, i forhold til hvad Bumblebee leverer.
For første gang ser jeg frem til kommende Transformers-film, der meget gerne må tage endnu større afstand fra de oprindelige film.
Bumblebee er måske ikke ‘more than meets the eye’, men den er et overraskende hjertevarmt bud på en ny retning for den udskældte franchise.
Med charme og højt tempo forvandler instruktør Travis Knight Bumblebee til den bedste Transformers-film hidtil, også selvom historien er lige velkendt nok.
