Boy from Heaven anmeldelse: Politik i min genrefilm

Boy from Heaven er noget nær en perfekt følgesvend til sidste års Holy Spider.

Jeg kunne nemt se en filmaften, hvor Tarik Salehs Cairo-spændingsfilm blev kombineret med Ali Abbasis Mashhad-seriemorderfilm.

Begge film går direkte i kødet på korrupte samfund, hvor kirke og stat væver sig sammen på ubekvemt uhumske måder.

I Holy Spider var det seriemordergyset, der fik en seriøs indsprøjtning politisk indignation over kvinders placering i det iranske samfund.

I Boy from Heaven er det den tilsyneladende uløselige magtknude af politik, religion og korruption, der sættes i søgelyset.

Men i stedet for seriemordsgyset går Tarik Saleh efter en anden genre.

Flere har allerede sammenlignet filmens komplekse plot med intrigante spionagedramaer ala John le Carré.

Men Boy from Heaven mindede nu mig mere om kriminalthrillere som The Departed eller Infernal Affairs. Film hvor en idealistisk ung betjent går undercover hos fjenden og bliver en brik i et komplekst magtspil, mens de mister sig selv.

I Boy from Heaven er hovedpersonen dog ikke en nyuddannet panser, men den unge fisker Adam, der optages på det elitære Al-Azhar Universitet i Cairo, som anses for en slags hovedkvarter for sunni-islam.

Inden længe er Adam, spillet med rørende sårbarhed af Tawfeek Barhom, blevet et tandhjul i en magtkamp mellem den politiske og religiøse top om at finde en ny storimam.

Så snart spiller Adam på begge sider af kampen, foranlediget af skiftevis gyldne løfter og grusomme trusler fra den kyniske kommissær Ibrahim.

Han spilles i øvrigt som en perfekt blanding af sløseri og benhård brutalitet af Fares Fares.

Imens griber magtmændene ud efter den islamiske Jerntrone, og Boy from Heaven får udstillet religionen som en tynd folkemanipulerende fernis ovenpå magtfulde mænds ambitioner.

Det fungerer fra først til sidst, og Tarik Salehs komplekse manuskript skaber effektiv spænding i et miljø jeg sjældent har set på film.

Indsatsen bliver tiltagende høj for stakkels Adam, mens de magtfulde helt undgår at sætte deres egen røv på spil.

Boy from Heaven er tydeligt skabt med lige dele kærlighed til det egyptisk folk og rystende indignation over det politisk og religiøse system.

Men leveret i en effektiv underholdningsfilms klæder.

Alligevel skal Boy from Heaven nok være det andet indslag i en filmaften med Holy Spider.

For Tarik Saleh har desværre lagt noget af sin udtryksfulde stil på hylden siden Cairo Confidential til fordel for et mere traditionelt socialrealistisk udtryk.

Og Krister Linders ofte følsomme klaverdrevne musik virker sært malplaceret i den hårdkogte spænding.

Med andre ord står Holy Spider skarpere som filmisk oplevelse.

Det skal nu ikke ligge Boy from Heaven meget til last, for når den forvandler virkelighedens politiske rotterede til dreven spænding, så er det umuligt at kigge væk.

Boy from Heaven er en ferm spændingsfilm med hugtandsspidst politisk bid.