Cairo Confidential anmeldelse: Sex og mord i det arabiske forår

Vi har set det temmelig mange gange før.

En traumatiseret detektiv, en korrupt by, en forførende femme fatale og en skummel rigmand.

Mange detektiver har vandret ned af mange mørke gader i mange biografer, men måske aldrig helt som i Cairo Confidential.

Her hedder detektiven ikke Philip Marlowe eller Carl Mørck.

Han hedder Noredin og er en korrupt politiefterforsker i et endnu mere korrupt Cairo.

Noredin rodes ind i en sag om en myrdet sangerinde med tråde til flere uhyggeligt magtfulde samfundsspidser.

Og, nåh ja, så foregår det hele i 2011 i de eskalerende kaotiske begivenheder kendt som Det Arabiske forår.

Det er netop miljøet der er den store styrke i Cairo Confidential.

For hvornår har du sidst set en solid underholdningsfilm placeret lige midt i Det Arabiske Forår?

Cairo Confidential har et elegant og køligt distanceret filmsprog og et vellykket soundtrack der gør den til en stilfuld kriminalfortælling. Selvom det er Casablanca der agerer stand-in for Cairo, er den visuelle side aldrig mindre end overbevisende.

Men krimiplottet er i sig selv ikke overraskende.

Der er mere end bare et ekko af neo-noir klassikeren Chinatown i skildringen af Cairo som en by der er systematisk renset for retfærdighed.

Svenske Fares Fares bruger sit skarptskårne ansigt til god effekt som den joint-rygende efterforsker Noredin, selvom også han nærmer sig klicheen.

Især når han lidende kigger på sin afdøde kones fotografi, eller falder for en alt for åbenlyst løgnagtig forførerske.

Det samme gælder for en historie hvor de magtfulde udnytter deres magt og de godhjertede må lide.

Men det regulære krimiplot løftes altså af de eksotiske omgivelser.

Det er fascinerende når Noredin for første gang lærer at bruge Facebook til at tilgå en verden der har været lukket for ham.

Eller når vi i baggrunden af en scene ser flere hundrede egyptere bukket til bøn.

Mens Noredin dykker dybere ned i korruptionen eskalerer demonstrationerne mod det egyptiske styre i baggrunden.

Det er overbevisende autentisk og skaber en truende stemning af undergang som tapet til Noredins efterforskning.

Den gamle verden må vige for den nye.

På den måde leverer den svenske instruktør Tarik Saleh samfundskritik gennem genrefilm. Som vi også så det i det italienske gangster-epos Suburra sidste år.

Det gælder ikke mindst i fremstillingen af klasseskel og racisme der viser deres grimme fjæs i behandlingen af immigranterne i Cairo.

Men Cairo Confidential har desværre ikke helt samme stilfulde punch som Suburra. Til det er kriminalfortællingen for ufarligt forudsigelig og karaktererne for skabelon-agtige.

Det forhindrer dog ikke filmen i at være et underholdende bud på en moderne film-noir placeret i et miljø vi ser alt for lidt til på biograflærredet.

Ja, vi har set det mange gange før, men aldrig helt på den måde.

Cairo Confidential placerer en velkendt krimihistorie i et nyt miljø og skaber et underholdende sammenstød mellem genrefilm og samfundskritik.